23948sdkhjf

Intego beskylder NRGi for urent trav

Elselskabet har givet en ordre på opsætning af 150.000 intelligente elmålere til sit eget datterselskab El:Con uden at sende den i udbud først.
Ifølge administrerende direktør for Intego, Jens Frost Mikkelsen, er der tale om en opgave til ca. 60 mio. kr., og det undrer ham, at NRGi ikke er interesserede i at sende den i udbud og dermed finde den bedste pris.

Hos El:Con afviser administrerende direktør Claus Søgaard dog alle anklager om, at virksomheden har fået ordren på særlig favorable vilkår, og han mener derfor heller ikke, at et udbud var nødvendigt for at fastslå den mest favorable pris.

- Det vi gør, er på konkurrencevilkår. Vi kender jo prisen fra andre udbud, siger Claus Søgaard til Jyllands-Posten.

Klager over konkurrenten
Jens Frost Mikkel fastholder dog anklagerne over for konkurrenten, og han mener, at det meget vel kan ende med en ekstraregning til NRGi’s kunder.

- El:Con kan ikke påstå, at de kender markedsprisen. For den bliver jo testet, hver gang at der er et udbud. Det er netop hele basis for at drive forretninger i den vestlige verden, hvor man via konkurrence hele tiden og løbende sørger for at få justeret det, man betaler for en ydelse til markedsprisen, siger han til Jyllands-Posten.

Intego har valgt at klage over sagen, men er blevet afvist hos første instans. Nu ligger sagen dog hos Klagenævnet for Udbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.277