23948sdkhjf

Stigende konkurrence koster på bundlinjen

B. Nygaard Sørensen A/S løftede aktivitetsniveauet betydeligt i 2010/11, men indtjeningen kunne ikke følge med.
Trods en flot fremgang i omsætningen fra 494,8 til 575,7 mio. kr., måtte Herlev-entreprenøren B. Nygaard Sørensen se indtjeningen falde betydeligt i 2010/11.

Af det nyligt offentliggjorte årsregnskab fremgår det, at bruttofortjenesten er faldet fra 54 til 27 mio. kr., mens resultatet efter skat er reduceret fra 23,6 mio. til 4,85 mio. kr.

- Selskabet har videreført tidligere års beslutning om øget fokus på kvalitet på såvel egne som underleverandørers arbejde, men som følge af en skærpet konkurrencemæssig situation har det ikke været muligt at fastholde et tilfredsstillende indtjeningsniveau, lyder det fra ledelsen, der stempler årets resultat som ” mindre tilfredsstillende ”.

Det øgede aktivitetsniveau har ikke overraskende påvirket medarbejderstaben, der er vokset fra gennemsnitligt 81 i 2009/10 til 95 i 2010/11. Det er stort set på niveau med tiden før krisen.

Forventer tilfredsstillende resultat i 2011/12
Det nye regnskabsår blev indledt den 1. oktober, og med afsæt i en tilfredsstillende ordrebeholdning forventede B. Nygaard Sørensen på daværende tidspunkt at komme ud af 2011/12 med ” et tilfredsstillende overskud ”.

Blandt de aktuelle ordrer er entreprisen på lukning og komplettering i forbindelse med byggeriet af Vibeengskolen i Haslev.

Der er i de første måneder af 2011/12 ikke indtruffet begivenheder, der påvirker selskabets finansielle stilling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136