23948sdkhjf

OPDATERET: Stort corona-udbrud blandt byggearbejdere på Midtsjælland

Opdateret kl. 15.46 med seneste smittetal og citater fra Region Sjællands regionsrådsformand.

Et coronaudbrud har ramt en gruppe udenlandske håndværkere, der bor på tre adresser i Faxe Kommune.

Søndag blev en mand på en af adresserne konstateret smittet med covid-19, og det har ført til, at 143 personer er blevet testet. Foreløbigt har 36 personer fordelt på de tre adresser modtaget besked om, at de er smittet med covid-19.

Det oplyser Faxe Kommune på et pressemøde onsdag.

På de tre adresser bor håndværkere fra samme firma, som hver dag kører sammen til byggepladser i hovedstadsområdet.

Det kan ikke oplyses, hvor mange der endnu mangler at få svar på deres test, og hvor mange som har fået et negativt testsvar. Det skyldes regler for databeskyttelse, oplyses det på pressemødet.

Der er dog intet, der tyder på, at smitten har spredt sig til lokalsamfundet. Det siger Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland.

- Jeg kan sagtens forstå bekymringer, det er helt naturligt. Derfor laver vi et mobilt testtilbud fra i morgen (onsdag, red.).

- Men der er ikke noget, der på nuværende tidspunkt tyder på, at det har spredt sig yderligere til lokalsamfundet, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093