23948sdkhjf

Entreprenør på plads til p-hus i Ørestad Syd

By & Havn har skrevet kontrakt med entreprenøren CG Jensen om et nyt p-hus på Robert Jacobsens Vej, der skal åbne i 2013.
I forsommeren 2012 indleder CG Jensen byggeriet af det 25 meter høje p-hus, der vil få plads til cirka 700 biler.

Byudviklingen er gået hurtigt i Ørestad Syd, og efterspørgslen på boliger er efterhånden så stor, at udviklingsselskabet By & Havn nu har valgt at sætte gang i byggeriet af områdets første p-hus.

Det kommer til at ligge på Robert Jacobsens Vej umiddelbart nord for boligbyggeriet Stævnen – i et område, hvor der allerede er bygget flere ejendomme og flere er på vej.

Kontrakten mellem By & Havn og CG Jensen blev underskrevet kort før årsskiftet, og byggeriet opføres efter de samme teknikker som det p-hus, der er under opførelse på Edvard Thomsens Vej.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1