Rådgiver ansætter på livet løs
Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma går mod strømmen og ansætter 10 nye medarbejdere på én gang.
Derfor har han over de seneste to måneder ansat 10 nye medarbejdere, skriver DinBy.dk.
En blandet landhandel løfter opgaven
De mange nye medarbejdere er en broget skare, der tæller både ingeniører, bygningskonstruktører, logistikere, tekniske designere og installatører.
- Vi er en meget bred flok og ikke mange af hver faggruppe. Men vi skaber et fagligt miljø, hvor hver især er specialister, og når vi lægger det hele sammen, er vi stærke nok til at konkurrere, siger Frank Jensen og tilføjer:
- Hvis vi mangler ekspertise på enkelte områder, går vi gerne sammen med andre om at løse opgaver.
Søren Jensen Rådgivende Ingeniører har afdelinger i Vejle, Silkeborg og København – foruden selvfølgelig i Aarhus.
Prestigefyldt pris
Selvom virksomheden har haft travlt med at ansætte i de seneste par måneder, har Frank Jensen dog fundet tid til at tage turen til London, hvor han i november modtog den hæderfulde pris som vinder af ”Award for Community or Residential Structures” for det avancerede ingeniørarbejde, der ligger bag ombygningen af Helsingørs gamle skibsværft til Kulturværft.
Dommerkommiteen begrundende prisen med bl.a. disse ord:
- A fine example of what can be achieved by a versatile team of structural engineers demonstrating flair and excellence in use of new and existing materials, dynamics, buildability, specialized construction methods and a respects for their heritage.