Legat skal skubbe iværksætteri i byggeriet i gang
Boligfonden Kuben åbner nu for sit særlige iværksætterlegat Spirekassen. Legatet er på 25.000 kr.
2
Billeder

Kathryn Larsen fik Spirekasselegatet i 2019 for sin idé om at bruge åleggræs toæ bæredygtig isolering. Det har åbnet en hel ny verden for hende med omtale i internationale tidsskrifter, forelæsninger og udstillinger. (Foto: KEA)
- Byggeriet har brug for iværksættere, som udfordrer vanetænkningen. Men det er svært for de unge talenter at få fodfæste og rejse den kapital, der skal til for at få realiseret ideerne. Derfor har vi stiftet Spirekasselegatet, der giver de unge et rygstød til at udvikle deres projekt, siger direktør i Boligfonden Kuben Sidse Buch i en pressemeddelelse.
Let at søge
Spirekasselegatet er på 25.000 kr. og søges online via fondens hjemmeside. Der er lagt vægt på at gøre ansøgningsprocessen så let som muligt. Får du Spirekasselegatet, kan du på et senere tidspunkt søge om yderligere støtte til en mentor, udvikling af prototyper, test af materialer eller lignende.
- Vi har gjort det meget let at søge legatet. Det skal ikke være en lang bureaukratisk proces at få støtte. Tværtimod skal vores legat være et skulderklap, som giver de unge mod på at arbejde videre med deres idé. Viser det sig, at projektet kan bære, står vi klar med yderligere støtte til talenterne, siger Sidse Buch.
Åbnede en ny verden
Et af de talenter er Kathryn Larsen. Hun modtog Spirekasselegatet i 2019 for sin idé om at bruge ålegræs til bæredygtig isolering. Fondens støtte har åbnet en hel ny verden for hende med omtale i internationale tidsskrifter, forelæsninger og udstillinger.
- Boligfonden Kubens støtte har betydet alverden for mig. Det gav mig selvtillid til at gå ud og fortælle om min idé i branchen og skrive om det til arkitekturmagasinet Dezeen. Siden da er jeg blevet kontaktet af folk fra hele verden og har været forelæser til flere konferencer, siger Kathryn Larsen, der er uddannet bygningskonstruktør på KEA, men takket være projektet har fået mulighed for at læse arkitektur på Delft Universitet.
Internationale kontakter
Kathryn Larsen er blevet udtaget til at udstille sit seneste projekt med ålegræs på Dutch Design Week. Her undersøger hun materialets akustiske egenskaber med støtte fra Boligfonden Kuben.
- Jeg har fået mange kontakter hernede, så jeg kan forsætte med at udvikle projektet. Min drøm er at starte min egen arkitektvirksomhed i Danmark, når jeg er færdiguddannet. Jeg vil gerne arbejde med en blanding af forskning og projektudvikling og måske kombinere renovering med bæredygtigt byggeri, slutter hun.
Spirekasselegatet er åbent for ansøgninger her frem til den 15. januar