23948sdkhjf

Første gang med fire faggrupper – mange lærlinge i Aalborg-firma

Ud af de cirka 135 håndværkere hos HP Byg er hele 17 pct. lærlinge. Og veludførte fagprøver har netop udløst hele syv svendebreve og to medaljer til entreprenørfirmaets lærlinge. 

Firmaet med hovedkontoret i Aalborg og en afdeling i Ballerup har tradition for at udføre en stor del af byggeopgaverne med egenproduktion. Samtidigt har virksomheden for et par år siden udvidet sit snedkerværksted, så for første gang har man nyudlærte inden for fire faggrupper: Tømrer, murer, snedker og struktør. 

Set hen over de seneste seks år har HP Bygs lærlinge i gennemsnit udgjort mere end 12 pct. af håndværkerstaben, så i skrivende stund er det altså nogle procent højere. Helt præcise tal kan være svære at fastsætte i et firma, der løbende hyrer sjak ind til opgaverne. 

Sammensætningen af lærlingen spænder samtidig over både unge og voksenlærlinge samt eux-forløb i Aalborg og Hjørring. 

– Den vigtigste grund til, at vores indsats på lærlingeområdet altid har haft høj prioritet, er at vi gerne vil leve op til vores samfundsansvar. Det gør vi blandt andet ved at tage mange lærlinge, men også ved at sikre et godt match mellem lærlingene og de opgaver og ikke mindst den ånd, vi har i HP Byg, fortæller Christian Lykke Møller, produktionschef og ansvarlig for HP Bygs egenproduktion. 

Klare forventninger

Sammen med HP Bygs tre fagchefer inden for henholdsvis tømrer, murer og beton gennemgår Christian Lykke Møller derfor løbende ansøgninger og afholder samtaler. Samtidigt er der et tæt samarbejde med skolerne. 

I den forbindelse er det vigtigt at ansøgerne er afklarede med, hvad de forventer af deres læretid. Det er selvsagt lettere at matche byggepladser med lærlinge, der bevidste om deres forventninger, fortæller Christian Lykke Møller. Tilsvarende er der tydelige forventninger til lærlingene fra firmaets side: 

- De lærlinge, vi uddanner nu, skal jo bygge huse, man skal kunne bo i om 50 år. Der kommer hele tiden nye krav, som ikke handler så meget om håndværket, men om for eksempel at kunne montere en dampspærre korrekt, håndtere byggeaffaldet og have styr på sikkerheden, ligesom det er vigtigt at vide, hvordan man planlægger sin tid og indgår i et akkordsjak.

Flere lærlinge – men corona kaster en skygge

Landsplan er der indgået 400 flere aftaler sammenholdt med sidste år på samme tid. Stigningen skyldes primært flere indgåede aftaler på tømreruddannelsen og mureruddannelsen, oplyser Lone Folmer Berthelsen, underdirektør i DI.

Stiger igen

I juni sidste år var antallet af lærlinge, der er i gang med en erhvervsuddannelse i branchen, 14.500 juni i år. Det svarede dengang til stigning på 3,4 pct.

Samtidig ses en stigning i antallet af igangværende elever og elever i skolepraktik. Og så er der en markant stigning i antallet af ordinære aftaler og restlæreaftaler, mens antallet af korte aftaler er faldet sammenholdt med sidste år.

– Konjunkturerne er af betydning for virksomhedernes muligheder for at ansætte lærlinge, da der både skal være relevante lærlingeopgaver og rum for at kunne blive oplært. Virksomhederne kigger ind i stor usikkerhed om, hvordan markedet vil udvikle sig – særligt som konsekvens af Corona og udviklingen såvel herhjemme som på det globale marked.

Hun fremhæver de øgede løntilskud til og med udgangen af 2020, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik en aftale om i slutningen af maj, der ser ud til at have været med til at holde hånden under igangværende lærlinge og også indgåelsen af nye lærepladsaftaler siden maj.

– Men i sidste ende er det omfanget af opgaver og plads for lærlinge i virksomhederne, der afgør, hvordan lærlinge situationen udvikler sig, slutter hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078