23948sdkhjf

God start for ny Kolding-entreprenør

Trods opstart midt under finanskrisen kan DN Entreprise se tilbage på et første regnskabsår, hvor det stort set lykkedes at komme ud med et nulresultat.
- Når vi kigger i ordrebogen, og sørger for at passe godt på såvel egne som vores kunders penge, så eksisterer vi også om 24 måneder.

Sådan lyder forudsigelsen fra Henrik Nielsen, salgsdirektør hos DN Entreprise A/S, der blev stiftet i Kolding den 22. december 2010.

Virksomheden offentliggjorde i december måned sit første årsregnskab, der blev afsluttet ved udgangen af september og viser et lille underskud på -21.663 kr. efter skat.

En strategi der bærer frugt
DN Entreprise udspringer af tømrervirksomheden Damgaard Nielsen A/S og leverer totalløsninger til erhvervskunder over hele landet. For øjeblikket arbejder virksomheden blandt andet på højtryk i Korsør, hvor man har totalentreprisen på et nyt byggeri til Coop med rejsegilde i løbet af januar.

- Mange har spurgt om det nu også var klogt at starte en entreprenørvirksomhed op midt i finanskrisen. Set udefra er det måske ikke nogen logisk beslutning, men vi har lagt en strategi, der har vist sig at bære frugt, siger Henrik Nielsen.

- Med energi, lyst og flid kan det meste lade sig gøre, og hvis man udstråler det til kunderne, så er man nået langt, slutter salgsdirektøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094