23948sdkhjf

Her er udbudsbetingelserne for Danmarks største havmøllepark

Med offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet kick-startes udbudsprocessen for Thor Havvindmøllepark, som i første omgang indeholder en prækvalifikationsfase, hvor Energistyrelsen identificerer de selskaber, som har tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet til at deltage i udbuddet.

Dernæst følger en forhandlingsfase til foråret med de prækvalificerede bydere, hvis input kan føre til, at der justeres i dele af udbuddet med henblik på at sænke budprisen.

Ilandføringsanlæg bliver en del af udbuddet

Udbudsmodellen på Thor følger de samme processer som tidligere danske havvindmølleudbud, der internationalt har opnået historisk lave priser.

Som noget nyt har forligspartierne truffet beslutning om at inkludere ilandføringen i form af transformerplatform på havet samt eksportkabler og kystnær højspændingsstation i udbuddet af parken samt at udbyde parken med en fleksibel størrelse på mellem 800-1.000 MW.

Det skal give byderne mulighed for at optimere dimensionerne for ilandføringskabler og parkkapacitet og dermed gøre den samlede løsning så billig som muligt.

Udbudsmateriale & deadlines

Det offentliggjorte udbudsmateriale indeholder udbudsbetingelserne, samt udkast til koncessionsaftale og nødvendige tilladelser og bevilling mv.

Sammen med de igangværende forundersøgelser af området for parken, skal det gøre det lettere for byderne at give et omkostningseffektivt bud på havvindmølleparken.

Frist for ansøgning om prækvalifikation er senest den 1. december 2020, og potentielle bydere vil i perioden fra den 1. oktober til den 16. november 2020 kunne stille skriftlige spørgsmål (Q&A) til Energistyrelsen om udbuddet.

Den endelige budfrist for udbuddet forventes at være 8. november 2021. Tidsplan og proces er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet.

Udbudsbekendtgørelsen offentliggøres på EU´s elektroniske udbudsplatform, Tender Electronic Daily (TED), og offentliggøres samtidig på Energistyrelsens hjemmeside. Hovedparten af materialet foreligger både på engelsk og dansk.

Om Thor

  • Thor Havvindmøllepark er den første af de tre havvindmølleparker, der blev besluttet i Energiaftalen fra 2018.
  • Thor Havvindmølle park bliver Danmarks hidtil største og skal ligge i Nordsøen minimum 20 km fra kysten.
  • Som noget nyt udbydes parken med en fleksibilitet på 800-1000 MW, ligesom ilandføring af kabler fra havvindmølleparken er inkluderet i udbuddet
  • Nettilslutningsvindue åbner 1. januar 2025, og Thor skal være fuldt etableret og nettilsluttet senest ultimo 2027
  • Bevilling gives for 30 år med mulighed for forlængelse på 5 år. De samlede investeringsomkostninger for Thor anslås at være på i alt 15,5 mia. kr.
  • Thor kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande og vil bidrage til jobskabelsen i Danmark.

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.914