23948sdkhjf

Nyt liv til skrinlagt Bolig+-projekt

I oktober måtte man opgive at gennemføre projektet Bolig+ med 76 energineutrale lejligheder i Aalborg. Nu forsøger Realdania Byg sig med et projekt i mindre skala.
Realdania Byg puster nyt liv i idéen om at opføre et reelt nulenergi boligbyggeri, der også skal producere energi til at dække beboernes løbende elforbrug.

Selskabet er netop nu på udkig efter en passende placering i en dansk provinsby til byggeriet, der skal afløse det Aalborg-projekt med 76 boliger, som A. Enggaard og Realdania Byg valgte at aflyse i oktober måned.

- Der er stor opmærksomhed på energiforbrug til varme i nybyggeri. Derimod bliver det løbende elektricitetsforbrug, som beboerne brænder af i alle deres apparater, ofte overset. Med det nye Bolig+ ønsker vi at vise de potentielle økonomiske og miljømæssige gevinster ved at se holistisk på energiforbruget i byggeriet, når beboerne er flyttet ind, og hverdagen med alle sine elektriske hjælpemidler har meldt sig, udtaler adm. direktør i Realdania Byg, Peter Cederfeld.

Læs også: Projekt med 76 boliger må skrinlægges

Det kommende projekt vil omfatte omtrent 1.200 etagemeter fordelt på 8-12 lejligheder. Som det var tilfældet med det oprindelige – og markant større – projekt, er ambitionen er at skabe et aktivt energiproducerende og energineutralt etageboligbyggeri med fokus på sunde boliger, perfekt indeklima og livskvalitet – inden for en almindelig anlægsøkonomi.

Projektet vil blive fulgt af Bolig+ styregruppen, der er et samarbejde mellem Center for Energibesparelser, Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, Akademisk Arkitektforening, Ida-Byg, Ingeniørforeningen i Danmark og Det Økologiske Råd.

Det særlige i Bolig+ standarden er, at hver enkelt bolig skal forsynes med el til at dække det personlige elforbrug via anlæg på bygningen – uden at trække på el-nettet. Derudover skal byggeriets totalforbrug af varme gå i nul, ligesom i ’almindelige’ nul-energihuse.

Yderligere info på www.realdaniabyg.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093