23948sdkhjf

Dyssekilde Station bliver kilde til inspiration

Restaureringsarbejdet på den gamle stationsbygning i Torup er netop indledt. Med støtte fra Realdania vil bygningen i fremtiden skabe rammen om nyt liv.
Første spadestik i restaureringsarbejdet af den gamle stationsbygning i Torup blev taget den 2. december.

En gruppe engagerede ildsjæle har taget initiativ til projektet med Dyssekilde Station, der ligger på strækningen mellem Hundested og Hillerød. Den bevaringsværdige bygning er opført i 1916, men har de senere år stået forfaldent hen.

Med støtte fra Realdania som suppleres af midler fra LAG Halsnæs (Lokal Aktion Gruppe) EU-støtte til udkantsområder, indledes istandsættelsen nu. Dyssekilde Stations projektet forventes afsluttet medio 2012.

Lokale håndværkere og nye arbejdspladser
Der er bred opbakning fra lokalbefolkningen til projektet, der undervejs vil skabe arbejde til lokale håndværkere og sidenhen nye arbejdspladser og kulturelle aktiviteter i lokalområdet.

Efter restaureringen af den bevaringsværdige bygning skal bl.a. Miljø- og energikontorer og Torup Bogby og Bogbyens Forlag & Boghandel, som er et andet lokalt ildsjæleprojekt, bebo det gamle stationshus.

Det store udendørsareal skal om sommeren omdannes til et Farmers Market, ligesom der indrettes café og cykeludlejning, til glæde for indbyggere såvel som for turister.

Projekt til inspiration
Dyssekilde Stations projektet har en god demonstrationsværdi til inspiration for andre ildsjæle i Danmark, som Realdania med kampagnen Byggeriets ildsjæle sætter særligt fokus på.

- Rundt om i landet står mange små stationsbygninger tomme og ubenyttede hen - der er generelt tale om huse af høj kvalitet både teknisk og arkitektonisk og med ofte med stor bevaringsværdi. Projektet på Dyssekilde Station er et fint eksempel på hvordan denne type bygninger kan genanvendes og igen blive et aktiv i lokalsamfundet, siger Eske Møller, Projektleder i Realdania.

Dyssekilde projektet nyder stor interesse både lokalt og nationalt og kommer således til at indgå i det Realdania-støttede TV-program ”Whitehorn og Baumann” på DR TV, hvor projektets udvikling bliver fulgt med fokus på ildsjæledrevet bygningsrenovering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094