Tjæreborg Multihal klar efter flere års tilløb
Per Hansen Byg & Montage har stået for halbyggeri på Tjæreborg Multihal, som nu officielt indvies.
Multihallen bliver på 480 m² med springgrav til gymnasterne, fællesrum, depotrum, klublokale, teknikrum, cafeteria og på førstesalen fitness- og motionsrum.
I byggeprocessen var det Per Hansen Byg & Montage stod for at montere hallens store betonelementer. Det skriver jv.dk.
I 2007 gav Esbjerg Kommune 4,4 millioner kroner til projektet, og styregruppen bestående af Tjæreborg Gymnastikforening, Tjæreborg Idrætsforening og Tjæreborg Skole har siden indsamlet det resterende beløb til hallen.