23948sdkhjf

Byggefirma i glidende generationsskifte

Selvom overskuddet er skrumpet med over 12 millioner de seneste fire år, kan byggefirmaet Preben Jørgensen Huse A/S stadig fremvise et overskud i millionklassen.
Byggefirmaet Preben Jørgensen Huse A/S er i færd med et glidende generationsskifte.

Processen har som mål, at den 26-årige Lars Jørgensen på sigt skal overtage firmaet fra faderen, bygmester og ejer af firmaet, Preben Jørgensen.

-Far er her stadig hver dag. Han kan ikke rigtig slippe den virksomhed, han selv har bygget op, men han trapper langsomt ud og i dag er det mig, der står for al kundekontakt, ligesom jeg er byggeleder på alle vores byggerier, fortæller Lars Jørgensen, som er udlært murer og har speciale i opsætning af fliser og lægning af klinker, til Horsens Folkeblad.

Overskud skrumpet til en femtedel
Krisen har gjort stort indhug hos Preben Jørgensen Huse, som har adresse i Ølholm ved Tørring.

I 2010/2011 havde firmaet en bruttofortjeneste på 17,59 mio. kr., hvilket er fremgang i forhold til de 16,11 året før, men stadig et stykke vej fra de 36,4 mio. kr. bruttofortjenesten var i 2007-2008. Resultatet af den primære drift var på 4,8 mio. kr., hvor det i 2009/2010 var på 6,2 mio. kr.

På bundlinjen var årets resultat et overskud på 3,1 mio. kr., en tilbagegang på 29,9 % i forhold til året før, hvor overskuddet var på 4,5 mio. kr. Samtidig er det en femtedel af 2007/2008-overskuddet, som var på 15,3 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082