23948sdkhjf

Dansk virksomhed skal 3D-printe betontårne med vindmøllegigant

Vindmølleproducenten GE Renewable Energy, LafargeHolcim, der en schweizisk cementleverandør, og den danske producent af 3D-printere, Cobod International, har indgået et samarbejde om at udvikle landvindmøller baseret på 3D-printede tårne for at nå rekordhøjder på op til 200 meter. Det oplyser Cobod i en pressemeddelelse.

De tre partnere gennemfører et flerårigt samarbejde om at udvikle teknologien, der skal øge produktionen af ​​vedvarende energi og medføre lavere drifts- og etableringsomkostninger.

Ved at udvikle billigere måder til at opføre højere møller på, som kan fange stærkere vinde, forventer de tre partnere, at hver vindmølle kan generere op til 30 pct. mere energi.

Den første prototype, en 10 meter høj tårnbase, blev succesfuldt 3D-printet i oktober 2019 i København.

- 3D-printning i beton er en meget lovende teknologi, da den store designfleksibilitet medfører en række nye konstruktionsmuligheder. Som bruger og promotor af ren energi, er vi glade for at bringe vores materiale- og udviklingsekspertise med i dette banebrydende projekt, som muliggør omkostningseffektiv konstruktion og opførelse af høje vindmølletårne ​​og accelererer adgangen til vedvarende energi, siger Edelio Bermejo, R&D direktør for LafargeHolcim.

Henrik Lund-Nielsen, grundlægger af Cobod International tilføjer:

- Vi er meget stolte over at samarbejde med verdensklassevirksomheder som GE Renewable Energy og LafargeHolcim. Vores banebrydende 3D-print og robotkonstruktionsteknologi kombineret med vores partneres kompetencer og ressourcer medfører tilsammen, at vi kan disrupte tårnbranchen og udvikle løsninger for vindmølleindustrien, der vil medføre lavere omkostninger og hurtigere produktionstid til gavn for kunderne og bidrage til at sænke udledningen af CO2.

- 3D-print og -konstruktion er en del af GE's DNA, og vi tror, ​​at såkaldt large format additive Manufacturing kommer til at disrupte vindenergiindustrien. Anvendelsen af 3D-printede betonløsninger er steget markant i løbet af de seneste fem år, og vi tror på en reel anvendelse i industrien. Vi er dybt involveret i at drage fordel af denne teknologi både i form af den designfleksibilitet, som 3D-betonprint giver, såvel som den potentielle logistiske forenkling, som anvendelsen kan have for vores tårne, tilføjer Matteo Bellucci, chef for advanced manufacturing technology hos GE Renewable Energy.

Vindmølletårne er traditionelt blev lavet i stål eller af præfabrikerede betonelementer og har ​​typisk været begrænsede til en højde på mindre end 100 meter, da bredden af ​​basen ikke må overstige en diameter på 4½ meter, som typisk er den maximale størrelse, der kan transporteres på landevej uden meget store omkostninger. 3D-print af tårnbaser direkte på stedet muliggør ifølge projektpartnerne opførelse af tårne ​​på op til 150-200 meters højde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132