23948sdkhjf

Rambøll sætter digitalisering på dagsordenen

I næste uge samler Rambøll eksperter i digitalt byggeri fra hele verden til konference. Målet er at sætte skub i byggeriets digitalisering og skabe større værdi.
Byggebranchen er hårdt medtaget af den verserende globale krise. De gode år er forbi, og et benhårdt fokus på kroner og ører kræver en ny begyndelse. Alene i Danmark koster ineffektive processer og fejl og mangler i byggerier hvert år branchen et tocifret milliardbeløb.

Det er baggrunden for at Rambøll nu sætter digitalisering på dagsordenen med konferencen, Virtual Design and Construction 2011, den 10. november 2011.

Blandt de ca. 120 deltagere er førende kapaciteter fra forskermiljøer og toneangivende virksomheder. Flertallet kommer fra Skandinavien, men der er også besøg fra blandt andet Singapore og USA.

Fokus på værdiskabelse
- Vi skal blive bedre til at skabe og synliggøre værdi de rigtige steder i processen. Driftsrelevante data fra byggeprojektet er fx rigtig meget værd for bygherren i et længere perspektiv, ligesom 3D skal udvides med 4D (økonomi) og 5D (tid), som jo er helt afgørende parametre i et byggeri, siger direktør fra Byggeri hos Rambøll, Lone Møller Sørensen, der glæder sig til at høre erfaringer fra udlandet, hvor man fx i Singapore er nået rigtig langt.

Prøv selv state-of-the-art digitale værktøjer
På konferencen demonstreres en række state-of-the-art digitale værktøjer.Prøv eller hør mere om 3D laserscanning, Nintendo Wii som visualiseringsværktøj, kinect 3D sensing, 5D modellering og meget andet.

Tid & Sted
Virtual design and Construction finder sted den 10. november 2011 i Ramboll Head Office i Ørestad.

Blandt talerne er den Professor Martin Fischer fra Stanford University i Californien, der taler om digital værdiskabelse og Dr. John Keung fra Singapores bygningsstyrelse, der taler om, hvorledes digitalisering har boostet byggeriet i en af verdens mest succesrige økonomier.

Der er stadig pladser på konferencen. Kontakt GER@ramboll.dk for tilmelding.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109