23948sdkhjf

Olav De Linde klar med projekt til 460 millioner

Endnu et storstilet erhvervsbyggeri er på vej i den nye havneby i Aarhus.
Efter flere års tilløb er Byggeselskab Olav de Linde nu klar til at realisere prestigeprojektet ”Ship” i den nye havneby. Det skriver Jyllandsposten.

Der er tale om et projekt med 22.000 m² erhvervslokaler samt 10.000 m² p-kælder. Byggeriet ventes at koste 400 mio. kroner oveni de ca. 60 mio. kroner, som firmaet allerede har investeret i køb og udvikling af grunden.

Det nye byggeri skal placeres på den såkaldte vestgrund mellem Z-Huset og lystbådehavnen. Olav De Linde vandt retten til at købe grunden tilbage i 2008, men på grund af finanskrisen blev projektet sat på standby.

Projektet er udviklet i samarbejde med Arkitema og var oprindeligt tænkt som et sundheds- og wellnesshus. Det får dog ingen betydning for arkitekturen, at huset nu skal bruges til erhverv.

Se animationsfilm af projektet på Olav De Lindes hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.271