23948sdkhjf

88 nye boliger i Valby

Dansk Boligbyg, Danielsen Architecture og Oluf Jørgensen står bag et nyt, stort boligprojekt, der indgår i den i den spændende udvikling af området omkring Grønttorvet.
Den 3. november bliver hjørnestenene lagt til Danielsen Architectures nyeste boligprojekt – 88 tidssvarende lejligheder i Valby.

Projektet er udlagt som en U-formet boligkarré i henholdsvis fire, fem og seks etager over terræn og er sidste nye fase i en markant udvidelse af boligtilbuddene i et spændende gammelt industriområde.

Nye virksomheder og boligprojekter skyder op i området omkring Grønttorvet og danner charmerende sammenhænge mellem stedets nedarvede identitet og moderne arkitektur.

12 forskellige lejlighedstyper
Boligbyggeriets højeste fløj er placeret mod nord i seks etager, og de to næste i fem og fire etager. Således er den U-formede bebyggelse designet med den laveste bygningsdel mod syd og den højeste mod nord. Formålet er at lukke mest muligt lys ind i gårdrummet, som er designet til at indgå i forbindelse med de bymæssige relationer i stedet for at lukke sig om sig selv.

Bebyggelsen kommer til at fremstå i gule tegl med stålaltaner, og de i alt 88 udlejningsboliger udgøres af hele 12 forskellige lejlighedstyper, der spænder fra 65 til 99 m².

Det ca. 7.500 m² store projekt er tegnet af Danielsen Architecture for Danica Ejendomsselskab og udviklet i samarbejde med NCC Property Development, totalentreprenør Dansk Boligbyg samt ingeniørerne hos Oluf Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094