Efterlyser klarhed om ny fradragsordning
DS Håndværk & Industri og Tekniq ser store muligheder i den annoncerede tilskudspulje for energirenovering. Organisationerne har klare ønsker til udformning og indhold.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Denne ændring ser både DS Håndværk & Industri og Tekniq store muligheder i. Nu er der for alvor basis for, at der kan komme skub i energirigtige renoveringer og investeringer i de danske hjem.
Derimod vækker det ikke begejstring, at der stadig – blot to måneder før den nye ordning skal træde i kraft - ikke er klarhed om ordningens indhold og udformning.
Investeringer kan gå tabt
Usikkerheden rammer håndværkerfirmaerne hårdt, da det bremser eller udskyder boligejeres investeringer, lyder kritikken enstemmigt.
- Virksomhederne har brugt mange ressourcer på at markedsføre boligfradragsordningen. De risikerer nu, at investeringen er spildt, siger underdirektør i Tekniq, Tina Voldby, til Building Supply, og henviser til, at den gamle ordning i sig selv har haft begrænset effekt.
Nye tal fra Tekniq bekræfter udsagnet. Kun 2,5 % af de ordrer, som vvs- og el-installatører har modtaget siden ordningens indførsel, kan tilskrives fradragsordningen direkte. Heraf var det kun 18 %, som blev anvendt til energieffektiviseringer og 16%, der blev brugt til at opsætte vedvarende energianlæg.
Store muligheder i en udvidet ordning
En kommende ordnings succes og effektivitet kræver en række ændringer i forhold til forgængeren, er budskabet fra både DS Håndværk & Industri og Tekniq.
For at undgå forgængerens mangler ønsker DS Håndværk & Industri blandt andet, at afgrænsningerne anvendt ved Boligjobordningen revideres.
- Vi mener ikke, at den liste, som lå til grund for håndværkerfradraget, var tilstrækkeligt dækkende. En af de helt åbenlyse mangler er husstandsvindmøller, som var blevet tilsidesat med henvisning til administrative hensyn, siger kommunikationschef i DS Håndværk & Industri, Kristine Lyngbo, til Building Supply.
Fradrag lettest for virksomhederne
Hos Tekniq understreger underdirektør Tina Voldby også, at den nye ordnings indhold ikke må blive for snævert. Som eksempler nævner hun energirådgivning eller energitjek, da det er naturligt at få en vurdering af, hvad der er bedst økonomi og største besparelser ved at få lavet, før man går i gang med konkrete energispareprojekter. Dermed får man samfundsøkonomisk også mest ud af investeringen som helhed.
For installatørernes organisation er det dog samtidig vigtigt, at ordningens tilskud også rettes mod materialer og ikke kun lønudgifter. Argumentet er, at materialeudgifterne til vedvarende energianlæg let løber op i 100.000 kr. og så batter et tilskud til lønudgifter ganske enkelt ikke tilstrækkeligt.
Tina Voldby understreger endvidere, at fradragstankegangen skal fastholdes.
- Det er simpelt administrativt for virksomhederne. Virksomhederne skal ikke have en tilskudsgaranti på plads inden opgaven går i gang og virksomheden skal ikke efterfølgende anmode om at få tilskuddet udbetalt, så virksomheden har ingen penge ude at svømme, og det er lettere for kunden, lyder argumentet fra Tina Voldby.
Fra alle sider er det klareste budskab dog, at der skal skabes klarhed på området - jo før jo bedre. Og så er det vigtigt, at branchens parter involveres i udformningen af den nye ordning.
