Praktikpladspræmie lakker mod enden
Ved årets udgang udløber praktikpladspræmien på 70.000 kroner.
Der er endnu ingen afklaring på, om praktikpladspræmien fortsætter for uddannelsesaftaler indgået efter den 31. december 2011.
Dem, der er berettiget til tilskud, skal søge om bonus og præmie senest ét år efter, at virksomheden er blevet berettiget til præmie og bonus, ellers bortfalder alle muligheder for at få præmie til lærlingen.
Ordningen giver mulighed for at søge om præmie og bonus for op til 70.000 kr. pr. uddannelsesaftale. Ordningen gælder for arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftaler med EUD-elever og elever med sidestillede uddannelser.
Læs mere om reglerne for praktikpladspræmien på www.atp.dk .