Langt farvel til kviksølvarmaturet
Rundt omkring i landets kommuner er en investeringsopgave til en milliard kroner så småt ved at blive rullet i gang. Fra 2015 udfases brugen af lyskilder med kviksølv i gade- og vejbelysningen – og de fleste steder vælger man at skifte hele armaturet
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
I langt de fleste tilfælde vil det bedst kunne betale sig at skifte hele armaturet ud, når landets kommuner i de kommende år for alvor skal i gang med at modernisere store
dele af gadebelysningen på grund af skærpede energi- og miljøkrav fra EU. Det vurderer flere belysningseksperter over for Electra.
Allerede med udgangen af i år går 1-pulver-lysstofrør ud af produktion, og fra 2015 træder et markedsforbud mod brugen af kviksølvlamper til udendørs anvendelse i kraft. Alene af de sidste findes der skønsmæssigt en kvart million rundt omkring på gader og veje. Kviksølvlamperne har en lav lumenpakke og giver altså ikke meget lys fra sig i forhold til den energi, de bruger.
– Vi skifter både sikringsdelen, så den bliver klasse 2 i henhold til de nye krav fra Sikkerhedsstyrelsen, og vi skifter også hele armaturet. Vi bruger ikke erstatningslyskilder i de eksisterende armaturer. Vi går fra kviksølv over til lavenergikilder og i enkelte tilfælde metalhalogener. Vi prioriterer at få helt nye anlæg, som ikke skal have dyr service hver-hver anden dag. Til nogle af de gamle kviksølvarmaturer kan man ganske vist få plug-in løsninger til nye lavenergilyskilder, men det er bekosteligt, siger produktchef Kurt Hincheli Hejlesen fra SEAS-NVE.
Forsyningsselskabet har en udskiftningsplan, som indebærer, at 25-30.000 svarende til en fjerdedel af de vejlamper, SEAS-NVE administrerer, skal være udskiftet i 2018.
Hurtig udfasning i København
Københavns Kommune har et miljømål om at reducere CO²-udledningen med 20 procent i 2015 i forhold til niveauet i 2005, og det gælder også for gadebelysningen, fortæller Thomas Maare, som er fagkoordinator for belysning i kommunens teknik- og miljøforvaltning.
– Fra 2015 kan man ikke længere købe kviksølvlyskilder, og vi ønsker ikke at købe ind til lager, fordi det vil være i strid med vores målsætning. Vores plan går ud på, at alle kviksølvlyskilder vil være faset ud i 2014 til fordel primært for metalhalogener, siger Thomas Maare.
– Vi bruger ikke erstatningslyskilder, men udskifter hele armaturhovedet, fordi vores armaturer mange steder er gamle og udtjente, og der vil stadig være tab i spoler, hvis vi bare skifter lyskilden. Går man ind i armaturet og ændrer på det, så ryger fabrikantansvaret også, og det er der eksempler på, at man kan komme galt af sted med. Vi laver ny sikringsindsats og opgraderer i det hele taget installationen til en højere klasse, som stærkstrømsbekendtgørelsen påbyder i forbindelse med udskiftning.
En milliardinvestering
Københavns Kommune har gennem de sidste år allerede skrottet 7.000 kviksølvarmaturer til fordel for primært metalhalogener, og kommunen mangler fortsat at skifte 11.000 kviksølvlamper. Der er i budgettet afsat 55 millioner kroner til at udskifte de resterende armaturer.
Dong har tidligere i en beregning for Electra vurderet, at det koster ca. 4.000 kroner at udskifte hele armaturet inklusive lyskilden, og dermed nærmer den samlede investering på landsplan sig en milliard kroner.
Arkitekt Bjarne Schläger, som er indehaver af rådgivningsfirmaet af samme navn, siger, at mange kommuner og energiselskaber fortsat står famlende over for opgaven med at skulle udskifte en stor del af deres samlede udendørs belysningsanlæg, og det bekræfter ingeniør Allan Ruberg fra ÅF - Hansen & Henneberg:
– Mange kommuner har ikke kortlagt deres belysningssituation og omfanget af kviksølvarmaturer. Der mangler kortlægning og handlingsplaner, for i 2015 klapper fælden efter kort tid, når der ikke er flere kviksølvlamper at købe. Man kan selvfølgelig skaffe sig en ekstra frist ved at hamstre, men det er bestemt ingen holdbar løsning, siger Allan Ruberg.
Samspil mellem lyskilde og armatur
Han peger på, at det må bero på en konkret afvejning, om man vil skifte hele armaturet ud eller blot nøjes med at skifte til en erstatningslyskilde.
– Mange armaturer er udtjente og har måske helt op til 40 år på bagen, og her bør man selvfølgelig nok udskifte armaturet, men der findes efterhånden fornuftige erstatningslyskilder, hvor en 80 watt kviksølvlampe kan udskiftes med et 42 watt kompaktrør. Men det vil kun de færreste steder i bymæssig bebyggelse være nogen god løsning at skifte til højtryksnatrium, da lyskilden ikke yder den kvalitet i form af hvidt lys og god farvegengivelse, der er behov for i en moderne, dansk bysammenhæng – selv om man får meget lys for pengene.
Allan Ruberg henviser til en nordjysk kommune med ca. 20.000 udendørs armaturer – og heraf en tredjedel med en kviksølvlyskilde – der som en midlertidig løsning har valgt at sætte kompaktrør i kviksølvarmaturerne. Herved sparer kommunen 1,6 millioner kroner på energiregningen om året.
Han understreger samtidig vigtigheden af, at man tænker samspillet mellem lyskilde og armatur ind i sin planlægning, og hvis det sidste ikke tilstrækkeligt effektivt fordeler lyset, bør man overveje en udskiftning. Også etablering af lysstyring bør indgå i overvejelserne, når man alligevel skal investere i en modernisering af gade- og vejbelysningen, og så skal man ifølge Allan Ruberg forholde sig til, om man nu også har det rigtige lys, på det sted, hvor man vil skifte ud:
– De fleste områder har på forskellig vis ændret karakter, siden man planlagde den oprindelige belysning, og man skal se på den nuværende trafiksituation og på områdets behov med friske øjne, siger han
Kilde: Tekniq
