23948sdkhjf

Caverion køber sydjysk familiefirma

Teknikentreprenøren Caverion køber Grindsted-firmaet Gunderlund A/S, som arbejde med at opbygge og vedligeholde det danske højspændingsdistributions- og transmissionsnet. 

Købet sker netop for at imødekomme den stigende efterspørgsel på udvidelse og renovering af elnettet, skriver Caverion i en pressemeddelelse. 

Hvad købet løber op i er ikke offentliggjort.   

 - nu er det rigtige tidspunkt
Gunderlund betjener en landsdækkende kundekreds. Gennem årene har firmaet udviklet maskiner, udstyr og metoder, især til montagearbejde i svært tilgængeligt terræn, og Gunderlund har nu et bredt sortiment af specialbyggede kraner og maskiner, samt et team af specialiserede teknikere. 

Elsebeth Gunderlund, direktør og ejer af Gunderlund  frem til 9. marts 2020, ser store fordele i salget af virksomheden, der er blevet ledet af familien Gunderlund i tre generationer.   

– Vi oplever et voksende aktivitetsniveau på markedet og mener, at det nu er det rigtige tidspunkt for os at slå os sammen med en større virksomhed. Det er vigtigt for mig, at vores Gunderlund team bliver en del af et professionelt team og en virksomhed, som har indgående kendskab til branchen, siger Elsebeth Gunderlund. 

Klimalov og omdannelse af energisystemer
Caverion leverer allerede projekter og ydelser til el transmissions- og distributionsoperatører samt til andre grønne energisektorer som solcelleejere og -operatører. Der er primært tale om luftledninger, kabellægning og højspændingsstationer - både renovering og installation af nye systemer.  

Ifølge Carsten Sørensen, adm. direktør har teknikentreprenøren oplevet stigende efterspørgsel området i de seneste år. 

– Omdannelsen af verdens energisystemer kræver store ændringer i mange sektorer. Et af dem er elnet systemer, som skal gennemgå betydelige udvidelser og renoveringer i løbet af de næste 10-20 år, siger Carsten Sørensen, adm. direktør i Caverion Danmark, med henvisning til, at Folketinget  i december 2019 vedtog en national klimalov med det mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Gunderlund A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 9,8 18,6
Resultat før finansielle poster 1,1 7,1
Resultat før skat 1,1 7,1
Årets resultat 0,9 5,5
Aktiver i alt 19,0 26,1
Egenkapital i alt 14,8 19,9
Gns. antal fuldtidsbeskæftigede 15 17
Regnskabsåret blev afsluttet 30.09.2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109