BR2020: Spørgsmål og svar
Marie-Louise Hansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fik masser af spørgsmål fra salen, da hun holdt oplæg om den nye bygningsklasse under fagmessen Building Green i København.
Af Rasmus Gregersen
- BR2020 er en udviklingsklasse, det er et forsøg på at opstille en måde at bygge fremtidens bygninger med nutidens teknologi. Dermed ikke sagt, at de regler, vi har opstillet i dag, også er de regler, der kommer til at gælde i detaljen, når bygningsklassen bliver standard i 2020. For der sker jo en teknologiudvikling, der sker en ændring i energipriserne, der sker en ændring i byggepraksis, og det gør, at det i 2020 formentlig vil være nogle andre løsninger, man anvender, end det er i dag. Det der er vigtigt, er at vi får opsamlet nogle erfaringer – både gode og mindre gode, som vi kan lære noget af.
Hvad betyder de nye regler for kravene til eksisterende byggeri?
- 2020-klassen er udelukkende for nybyggeri. Men det der ligger som hovedstenen til, hvordan man reducerer energiforbruget i eksisterende byggeri i dag, det er jo, at vi har indført et krav om, at bygningsejeren – når han alligevel renoverer sin bygning – skal anvende energieffektive løsninger, energieffektive komponenter og skal foretage efterisolering, når det er privatøkonomisk rentabelt.
- Det har vi gjort, fordi det er mest fordelagtigt at energirenovere sin bygning, når man alligevel renoverer. Så derfor er kravet bygget op på den måde, at man skal gøre, som man ellers ville have gjort, men at man skal anvende energieffektive løsninger. Det er de regler, der gælder i dag. Så er det klart, at hvis vi skal realisere det store potentiale, som der er for energirenoveringer i eksisterende bygninger, så skal der selvfølgelig flere ting til. Og jeg forventer, at det er noget, man vil kigge på i de kommende forhandlinger om et energipolitisk forlig.
Altså blandt andet det energifradrag, som kommer?
- Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, de har på bedding, men det vil formentlig åbenbare sig. Det vi alle ved er at der er et kæmpestort potentiale, og vi ved, at hvis man skal indfri de store ambitioner, som regeringen har på det her område, så skal de eksisterende bygninger også adresseres.
Taler I om livscyklusvurderinger, for det er jo ikke med i lovgivningen indtil videre?
- Nej, ikke andet end en betragtning i forhold til når vi sætter vores komponentkrav. Der kigger vi på, hvor lang tid komponenten kan leve. Hvor mange år kan et tag leve, og hvor lang tid har det tag så til at tjene en energibesparelse ind, hvis man stiller et givent krav til det. Energirammen bestemmer alene den energi, som huset skal bruge i sin driftsperiode.
Når der i en lokalplan står lavenergi, skal man så i dag bygge 2020-klassen?
- Det kommer an på, hvordan du har formuleret din lokalplan. Hvis der i din lokalplan står, at der skal bygges efter reglementets strengeste energiklasse, så ja. Hvis der står, at der skal bygges efter lavenergiklasse 1, så nej. Så er det BR2015, vi snakker om.
Kan vi overhovedet stille krav om BR2020 i offentlige byggerier i forhold til EU-reglerne?
- Det er rigtigt, at man i EU-direktivet ønsker, at ”nearly zero”-klassen skal gælde allerede fra 2018. Og når vi nu lancerer bygningsklasse 2020 som vores ”nearly zero”, så skal den jo gælde for nybyggerier allerede i 2018.
Kunne man stille krav om i dag allerede, at man skal opfylde de nye krav?
- Det kunne man godt, hvis man politisk vil det. Man skal selvfølgelig være klar over, at det koster noget – og at det koster lidt mere, end hvad man ellers ville betale for et standardbyggeri.
Han man overvejet at indføre scenarier, der kan bidrage til at indikere det reelle forbrugsmønster i forhold til det beregnede?
- Man er jo selvfølgelig nødt til at have en beregning af, hvad kan det her hus. Og den beregning skal foretages ud fra en række standardkriterier, så vi som myndigheder kan opstille krav og tjekke, om de opfyldes. Det, der så måske ligger i det, er, om vi kan blive bedre til at forklare forbrugerne, at den pris du betaler på din energiregning er afhængig af, hvordan du bruger huset. Og vi har bestemt overvejelser om, hvordan vi kan gøre dette. Men det vi først og fremmest tager os af, det er at opstille krav og regler for, hvordan man tjekker kravene. Derudover er der så de her forhold omkring brugeradfærden, som vi prøver at kigge på, men som er noget, der som sådan ikke har noget at gøre med vores krav.
Denne artikel er den tredje og sidste i en serie med afsæt i Marie Louise Hansens indlæg under Building Green. Marie Louise Hansen er chefkonsulent hos Erhvervs- og Byggestyrelsen med ansvar for energi og indeklima og har været en central figur i udarbejdelsen af BR2020.
Læs de to første artikler:
BR2020 skal gøre Danmark til frontløber
BR2020: Det sidste skridt mod målet
Læs mere om Bygningsreglementet på www.ebst.dk
