23948sdkhjf

Voldsom slankekur fik betonfirma gennem krisen

27 måneder med underskud blev i januar 2011 afløst af overskud hos Gandrup Element A/S – og der er stadig sorte tal på bundlinjen.
Fra en årlig omsætning på 150 mio. kroner måtte Karsten Jensen, ejerleder i Gandrup Element, i 2009 se niveauet falde til 60 mio. kroner.

Virksomheden måtte handle hurtigt og besluttede at lukke det ene af sine tre produktionssteder – en selvstændig enhed med egen montageafdeling og 30 medarbejdere i Gandrup.

Igen på rette kurs
Karsten Jensen tog efterfølgende kontakt til Væksthus Nordjylland, som satte ham i forbindelse med et konsulentfirma i Aalborg. Det følgende år blev brugt på at udarbejde en ny forretningsstrategi og det har givet bonus:

- Fra at have leveret nogle rigtig dårlige resultater med et underskud før skat sidste år på knap 10 mio. kroner, er vi nu på rette kurs igen i vores slanke udgave. Og det har givet fornyet energi helt ud i krogene af vores virksomhed, fortæller ejerlederen til dagbladet Børsen.

Virksomheden, der under krisen har skåret bemandingen ned fra 125 til 85 medarbejdere, har som følge af den nye strategi valgt udelukkende at fokusere på sin spidskompetence; nemlig levering af beton-råhuse fra sokkel til tag. Tidligere udgjorde eksport til Tyskland en stor del af omsætningen, men i det nye setup er der udelukkende fokus på hjemmemarkedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079