23948sdkhjf

HHM skal bygge 72 plejeboliger i Gentofte

Sammen med bl.a. Entasis og Moe & Brødsgaard har entreprenørfirmaet vundet konkurrencen om ”Fremtidens plejebolig” på den tidligere kasernegrund i Gentofte.
Ved et arrangement på Gentofte Rådhus den 3. oktober blev det vindende forslag afsløret, og byggeriet ventes klar til indvielse i 2013.

Inden entreprenørmaskinerne kan indtage byggepladsen, er der dog en række spørgsmål, som skal afklares. Der er derfor endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvorvidt det vindende projekt gennemføres i sin nuværende form.

Hos dommerne er man imidlertid ikke i tvivl om, at HHM-konsortiets forslag rummer mange styrker og har sit tydelige afsæt i værdiprogrammets fokusering på hjemlighed, livskvalitet og fleksible rammer:

- Forslaget er nytænkende i forhold til boligerne og rummer en god disponering af fællesarealerne, der understøtter hjemligheden. Samtidig er der et spændende bud på materialevalg, samt på bebyggelsens placering på grunden og brugen af parken, der bl.a. henviser til stedets lange historie, siger socialudvalgsformand Kirsten Kierkegaard.

Udover HHM, Entasis og Moe & Brødsgaard består vinderholdet af Marianne Levinsen Landskab samt Archi+Med.

På hjemmesiden www.fremtidensplejebolig.dk vil der blive mulighed for løbende at følge med i processen frem til byggeriets forventede afslutning i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111