23948sdkhjf

Ny aftale om hoteltårne i hovedstaden

Byggeriet er allerede i fuld gang i Postbyen, området omkring Centralpostbygningen overfor Hovedbanegården i København. Nu har Danica Pension, bygherre bag hovedstadens nye bykvarter, underskrevet en aftale med den britisk baserede hotelgruppe Edyn om udviklingen af 236 hotellejligheder i Postbyen. 

Hotellejlighederne bliver indrettet i to af Postbyens fem tårne og forventes at stå klar til udlejning i 2024, oplyser Danica Pension i en pressemeddelelse. 

De 236 ét- og toværelseslejligheder vil alle få køkken og badeværelse. I stueetagen kommer der restaurant og bar, café- og loungeområde med fokus på en høj standard indenfor mad og design. Der er tale om Edyns første projekt i København. 

Postbyen, der forventes at står klar i 2023/2024, får erhverv, boliger og hoteller, ligesom der bliver spisesteder og detailhandel i gadeplan. Der bliver også skabt en ny forbindelse fra Hovedbanegården og til Kalvebod Brygge, hvor man kan gå og cykle. 

Langs Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade muliggøres en randbebyggelse, og på en ny plint muliggøres syv runde bygninger langs baneterrænet, heraf fem højhuse. De fem tårne bliver på 33.000 kvm i alt. I tårnene bliver der bygget 162 lejligheder og 236 hotellejligheder samt et planlagt sundhedshus.

Fakta om Postbyen

  • Bygherre i Postbyen: Danica Pension
  • Hele kvarteret er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter
  • Totalentreprenør – første etape af Postbyen: Per Aarsleff A/S
  • Totalentreprenør – anden etape af Postbyen: KPC
  • Det anslås, at 5.500 mennesker vil arbejde i Postbyen
  • Alle bygninger i Postbyen bliver bæredygtighedscertificeret efter standarderne DGNB og LEED.
  • Danske Banks kommende hovedsæde bliver ca. 113.000 kvm - fordelt på 73.000 kvm til kontor og 40.000 kvm til parkering og teknik. Der bliver plads til ca. 4.000 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094