23948sdkhjf

Køber retten til at bygge en kvart million kvadratmeter

Sampension-fællesskabet og MP Pension skyder et stort trecifret millionbeløb i Bellakvarter, et bolig- og erhvervsudviklingsprojekt i Ørestad med mulighed for at bebygge mere end 243.000 kvm. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Ejerandel i investeringen er fordelt med henholdsvis 33 pct. og 67 pct. til MP Pension og Sampension-fællesskabet, der omfatter Sampension, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger samt ISP Pension. 

– Vi ser projektet som en unik mulighed for at erhverve et større udviklingsprojekt med en attraktiv beliggenhed i et veletableret set up med stærke partnere og en gennemprøvet businesscase, siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension, i pressemeddelelsen. 

Samlet omfatter aftalen blandt andet til at bygge 129.000 kvm boliger, heraf 18.000 kvm almene boliger, og 104.000 kvm kontorejendomme plus etablering af 10-14 butikker, daginstitutioner og 2645 parkeringspladser under tag. 

Omkring en tredjedel af Bellakvarter er allerede udviklet og frasolgt. 

Over de kommende år skal der bygges endnu flere boliger, butikker og erhvervsejendomme i området, som ligger ud til Amager Fælled. Byggeriet er i fuld gang og vil tage yderligere form frem mod 2025 og vil løbende blive udlejet eller solgt. 

Sælgerne er Bella Solstra, der er repræsenteret af Solstra Capital Partners, og et par minoritetsaktionærer. Solstra Capital Partners fortsætter i rollen som samarbejdspartner og rådgiver for Bellakvarter A/S. 

Transaktionen forventes gennemført i slutningen af januar 2020, når der foreligger en godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109