23948sdkhjf

UBST klar til stort byggeprojekt i Aarhus

Et projekt med ca. 12.300 m² nybyggeri og 14.500 m² renovering er i støbeskeen ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Forskningsfaciliteterne på Faculty of Health Sciences ved Aarhus Universitet skal opgraderes, og derfor er Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) nu klar til at udbyde et større om- og nybygningsprojekt.

I første omgang udbyder UBST rådgivningsydelserne, der omfatter følgende:

- Nybyggeri af ca. 8.300 m² laboratoriebygning, ca. 1.900 m² kælderareal og op til 2.100 m² underjordiske anlæg, bl.a. stald og forbindelsesgange.

- Renovering af ca. 3.500 m² laboratoriefaciliteter i bygning 1233 og 1234.

- Renovering af ca. 11.000 m ² laboratoriefaciliteter og stalde i Bartholinbygningen.

- Helhedplan for den kommende Aarhus Universitet Institut for Biomedicin med henblik på at skabe landskabelig sammenhæng og god logistik mellem instituttets nuværende og kommende bygninger i Universitetsparken med Victor Albeck Bygningen som et socialt og repræsentativt element.

UBST fremhæver, at de nye forskningsarealer skal understøtte udviklingen af fremtidens forskningsmiljø og synergi på tværs af forskningsenhederne.

5-7 aktører får mulighed for at byde på projektet gennem prækvalifikation. Fristen for at komme i betragtning er den 12. oktober 2011.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078