23948sdkhjf

Irland og Belgien giver Jysk pladsmangel i Uldum

Yderligere 9000 kvm lagerplads på vej til det østjyske distributionscenter

Mindre end et år efter seneste udvidelse er Jysk igen ramt af pladsmangel på distributionscentret i Uldum. Derfor planlægger linnedgiganten nu at opføre yderligere 9000 kvm manuelt pluklager, der skal stå klar i begyndelsen af 2021. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den nye lagerplads kommer til at supplere koncernens fire nuværende højlagre i den østjyske by, og ifølge mediet lyder prisen på et ”betragteligt to-cifret millionbeløb”.

Det nye lager, der kommer til at skyde op i otte meters højde, er blevet nødvendigt fordi, væksten er gået hurtigere end forventet. Det skyldes ikke mindst, at det lokale centrallager for nyligt begyndte også at betjene det irske og det belgiske marked.

-Det går hurtigere end beregnet. I forvejen er vi de seneste år vokset med 50 medarbejdere om året, men de to lande har givet os et yderligere boost. Derfor regnede vi for tre ugers tid siden på tallene og fandt ud af, hvad vores fremtidige behov var. Og da det blev godkendt af bestyrelsen med det samme, kunne vi lige så godt komme i gang med at grave, siger logistikchef Henrik Gromeda til Vejle Amts Folkeblad.

Centrallageret i Uldum blev opført i 2008 og bestod dengang af tre højlagre på hver 7800 kvm. I 2018 blev endnu et højlager på cirka dobbelt størrelse tilføjet.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125