23948sdkhjf

Rådgiver henter ny topdirektør i Tivoli

Ingeniør- og arkitektvirksomheden Gaihede ingeniører & arkitekter skifter administrerende direktør.

Jacob Sachse er fratrådt, og Gaihede har ansat en ny adm. direktør, der er begyndt i dag. Det er den 55-årige Mogens C. Ramsløv, der senest har været underdirektør i Tivoli med ansvar bygge- og anlægsområdet. Det oplyser rådgivervirksomheden i en pressemeddelelse.

– Vi har i 2019 haft udfordringer i forhold til et stabilt flow i vores samlede ordreportefølje. Det er ærgerligt, da vi efter et par turbulente år faktisk er kommet i mål på mange parametre, forklarer formand for bestyrelsen i Gaihede, Peter Spøer, om udskiftningen på direktørposten.

Fakta om Mogens C. Ramsløv

Mogens C. Ramsløv er uddannet bygningsingeniør i 1989, og har siden taget to HD-uddannelser med fokus på blandt andet ledelse og organisering.

I de seneste ni år har han arbejdet som underdirektør i Tivoli med ansvar for Drift, Sikkerhed og Udvikling. Her har han opbygget en projektorganisation for håndtering af forlystelseshavens mange bygge- og anlægsopgaver.

Før det har han haft ledelsesopgaver i forskellige virksomheder blandt andet som anlægsdirektør i Banedanmark Entreprise og planlægningsleder i Øresundskonsortiet.

– Men en virksomhed af vores størrelse skal hele tiden have mange opgaver i gang og på vej ind. Og her skal vi gøre det bedre, fortsætter bestyrelsesformanden.

For at give Gaihede et stort skub fremad og samtidig give et yderligere kvalitets- og serviceløft, kommer der derfor en ny person i spidsen.

- Mogens (C. Ramsløv, red.) har som bygherre og i andre roller inden for bygge og anlæg den erfaring og netværk til at få en virksomhed som vores helt op i omdrejninger i forhold til renovering i København, siger Peter Spøer.

Den nye direktør har en lignende indgang til jobbet:

– Men virksomheden har brug for at komme op i gear med øget fokus på kundeservice og udvikling af nye opgaver. Det er jeg sikker på, at jeg med min erfaring i branchen og med ledelse kan stå i spidsen for. Det er en opgave, som vi skal løse sammen i Gaihede, siger Monges C. Ramsløv.

Fra i dag den 1. oktober 2019 består ledelsen i Gaihede af adm. direktør Mogens C. Ramsløv og teknisk direktør Jesper Krog.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109