23948sdkhjf

Casa henter ny finansdirektør hos developer

Jan Aarestrup afløser pr. 1. december Kim Balle som skifter til TORM.

Landets 7. største byggeentreprenør Casa har ansat Jan Aarestrup som ny finansdirektør pr. 1. december 2019. Det meddeler Casa i en pressemeddelse onsdag.

Han kommer fra en lignende stilling som CFO hos ELF Development A/S og har tidligere været CFO i Bonava, samt JM Danmark. 

- Jan er forretningsorienteret med stort fokus på den daglige drift, det tværorganisatoriske samarbejde samt de processer og strukturer, der faciliterer dette bedst muligt. Samtidig er han værdidrevet med naturlig høj integritet og stor interesse for virksomhedskultur, hvilket også har haft stor betydning for dette ”perfekte” match, udtaler Torben Modvig, adm. direktør i Casa A/S.

Bred erfaring

Jan Aarestrup har en lang og bred erfaring indenfor økonomi- og finansområdet.

Han har særlig erfaring med de udfordringer, der knytter sig til økonomi- og likviditetsmæssig styring af store komplekse projekter, herunder controlling, risikostyring og rapportering.

Endvidere har Jan Aarestrup 18 års ledelseserfaring fra nordiske virksomheder med primære aktiviteter inden for udvikling og styring af store og komplekse ejendomsprojekter. Han har erfaring fra såvel moderselskaber som (især) datterselskaber i større internationale, primært nordiske, koncerner med de store og mangeartede rapporteringskrav, der naturligt følger, skriver Casa.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078