23948sdkhjf

Endagsfestival åbnede Aarhus' bryggeri-bydel

tcereMellem 2.000 og 2.500 mennesker var mødt op til fest, da Ceres Byen og entreprenørvirksomheden A. Enggaard i lørdags var vært for en stor åbningsfest af Aarhus’ nye bydel. 

Det skriver entreprenørkoncernen, som i cirka seks år har arbejdet på at omdanne området, i en pressemeddelelse. 

Egentlig blev de sidste af de mange nyopførte boliger taget i brug kort før årsskiftet, men nu var det altså tid til at markere afslutningen på et af de største byomdannelsesprojekter i Aarhus i nyere tid. 

Det er blot 10 år siden, at de sidste dråber forlod ølhanerne på det gamle Ceres Bryggeri – efter mere end 150 år med ølbryggeri. I dag er byggerigrunden omdannet til Ceres Byen med både erhvervs- og uddannelsesliv samt cirka 2.000 beboere fordelt på både ejer- og lejeboliger. 

- Dagen var samtidig et udtryk for, at vores ambition om at tage et stort ansvar for byudviklingen i Aarhus rækker ud over byggekraner og mursten. Vi vil også tage ansvar for at skabe liv og sammenhæng i de områder, vi udvikler. Det handler ikke blot om de rette boliger, erhvervslokaler og infrastruktur, men også om de rette rammer og muligheder for aktiviteter, der bidrager til gøre en bydel levende, siger Jens Skinnebach, afdelingschef i A. Enggaard, i pressemeddelelsen. 

I alt udgør Ceres Byen ni bygninger, der foruden 1.100 boliger tæller erhverv, butikker, restaurant, café og ikke mindst VIA Campus, hvor hele 6.000 studerende har sin daglige gang. Dertil kommer Danmarks største p-kælder med plads til 1.270 biler og det gamle bryggeris park langs åen, hvor netop lørdagens festligheder havde sit udgangspunkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093