23948sdkhjf

Dansk landinspektør starter svensk ekspansion

Til at starte med vil man have del i Göteborgs vækst

LE34 åbner en ny afdeling i Kungsbacka syd for Göteborg. 

- Hele regionen omkring Göteborg er i vækst, og i de kommende 15 år, skal der bygges boliger og infrastruktur for mange hundrede millioner svenske kroner. Vi har fundet de rigtige nøglemedarbejdere, og vi har meget at bidrage med til byens udvikling. Vi ser frem til de spændende udfordringer, siger Jesus Hinar, regionsansvarlig for Västra Götaland hos LE34, i en pressemeddelelse. 

Göteborg Stad har en vision om at vokse med næsten en tredjedel og etablere 80.000 nye arbejdspladser frem mod 2035. Ifølge Business Region Göteborg forventes en tilvækst på mere end 150.000 indbyggere i Göteborgregionen i samme periode. 

I de enorme byggeplaner vil landinspektørvirksomheden bidrage med præcisionsopmåling, projekteringsgrundlag, droneopmåling og digitalisering af nye og eksisterende bygninger. Ligeledes forventer LE34 at deltage i havne- og infrastrukturudviklingen i regionen.  

Målet er 50 ansatte i Sverige
I Sverige har LE34 i forvejen et kontor i Skåne med Malmø som base. Med udvidelsen til Göteborg har virksomheden indledt et vækstinitiativ, som indebærer ekspansion i Sverige. Målsætningen er at runde 50 medarbejdere i Sverige i løbet af de kommende år. 

- Vi vil udvide markant i Sverige, men det skal være en kontrolleret vækst i takt med, at markedet er der, så vi først åbner lokalkontorer, når der er projekter til os. Efter etableringen i Göteborgsregionen planlægger vi at rette fokus mod andre områder i Sverige, siger Kenneth Norre, administrerende direktør hos LE34, i pressemeddelelsen. 

- I hele Sverige bliver der i øjeblikket investeret i store projekter, og det sker generelt rigtig mange ting på infrastruktursiden. Det er ikke kun i Malmø og Gøteborg vi kan bidrage med vores kompetencer, supplerer Mickael Holgersson. 

LE34 i Sverige er et datterselskab til LE34 i Danmark. Selskabet har 25 kontorer og mere end 370 medarbejdere i Norden. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11