23948sdkhjf

Dansk-norsk team vinder konkurrencen om Asker Centrum

Norske Dark Arkitekter og danske Adept har vundet den internationale konkurrence om byudvikling og udvidelse af Asker Centrum uden for Oslo.
Konkurrencen om byudvikling og udvidelse af Asker Centrum i Norge er vundet af et dansk-norsk team DABERA, der består af virksomhederne Dark (N), Adept (DK), Bygganalyse (N), Esbensen (DK), Rambøll (N) og Act (DK).

Team DABERA med projektet "In the Loop" var et ud af de i alt fem prækvalificerede teams til konkurrencen.

Visionen for Askers bymiljø og området er ” Tæt by – åben park – idrætsglæde ”, og områdets funktion som arena for aktivitet og idræt skal udnyttes og indskrives i Asker Centrums urbane kontekst.

Lever op til visionen for konkurrencen
Projektet ”In the Loop” binder bymiljø og rekreativitet sammen ved at koble en ny aktivitetsrute til fordel for fodgængere og cyklister til det eksisterende centrumsforløb. I et loop forbindes gammel og ny bydel gennem urban rekreativitet og sportslig udfoldelse for Askers indbyggere.

Parker, pladser og torve integreres med stationsområde, kulturhus og kommercielle faciliteter og tilvejebringer let orientering og god tilgængelighed i de centrale offentlige rum.

Den nuværende centrale aktivitetsplads dekomponeres for at udvide bykernen med nye rum til et bredt spekter af rekreative faciliteter og sociale arenaer, hvor alle kan samles om streetbasket, skating, ishockey m.m. I den intime skala tilbydes afgrænsede og rolige zoner for tilfældige møder og lokalt socialt samvær.

Ros til aktivisering af bydel
Juryen roser vinderteamet for det overordnede byplanskoncept.

- Loop'en, som knytter sammen de fire tyngdepunktene, vil skape en spennende sekvens av forskjellige byrom, og den bidrar til å aktivisere hele Sentrum på en måte som ingen av de andre forslagene, skriver juryen bl.a. i sin betænkning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094