23948sdkhjf

615 boliger på vej i ny Brøndby-bydel

Nu er vejen banet for et stort boligbyggeri i Kirkebjerg, Brøndbys nye bydel. 

En investor vil bygge 615 boliger i tre-syv etager, og det har kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune nu givet grønt lys. Projektet ligger i Kirkebjergs nordligste ende op mod Glostrup, og de påtænkte lejligheder har en gennemsnitsstørrelse på 80-90 kvm. 

Projektforslaget, som er udarbejdet af arkitektfirmaet Bjørk og Maigård, opererer med et syv byggefelter og et samlet bruttoareal på 51.905 kvm, som er er fordelt på 49.169 kvm bolig og 2.736 kvm p-konstruktion. 

De røde mursten holder fast i Kirkebjergs identitet
Det gamle erhvervsområde Kirkebjerg vil de næste 10-15 år blive omdannet til en ny, levende bydel.
 

- Vi har sat barren højt for, hvordan vi ønsker, at Kirkebjerg skal tage sig ud som en moderne bydel og det lever dette projekt op til, siger Kent Magelund, borgmester i Brøndby Kommune i en meddelelse om boligprojektet. 

Byggeriet lever op til udviklingsplanen for Kirkebjergs krav om arkitektonisk kvalitet og lys, luft og større grønne arealer. Planen definerer også, at det kommende byggeri skal variere i højden og i facaderne. Materialevalget er overvejende røde mursten for at fastholde Kirkebjergs identitet. 

Der er dog stadig lidt vej, før boligerne skyder op. Først er en lokalplan for området i høring i otte uger. Derefter skal sagen behandles igen af Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109