Spørg om jura: Skal arbejdsgiver betale behandling af diskusprolaps?

Efter en medarbejder skulle bruge flere timer hver uge på et rygcenter, hvilket var ordineret af lægen, blev arbejdsgiveren i tvivl om, om det skulle ske for medarbejderens egen regning eller ej.

Af Katrine Bruun, jurist i Arbejdsgiverne

Efter at have haft en diskusprolaps døjede en timelønnet medarbejder stadig med ondt i sin ryg. Da han tog til læge, fik medarbejderen en henvisning til et rygcenter, der skulle behandle og afhjælpe problemet. Her skulle medarbejderen møde op én hel dag om ugen, hvor han skulle modtage behandling. Det kunne ikke undgås, at behandlingerne lå i arbejdstiden.

I virksomhedens personalehåndbog stod der, at kontrolbesøg hos læge- og tandlæge så vidt muligt skulle foregå uden for arbejdstiden. Såfremt det ikke var en mulighed, måtte besøgene ske for medarbejderens egen regning, under den forudsætning at det var driftsmæssigt muligt.

Arbejdsgiver var dog i tvivl om, hvorvidt behandlingerne på rygcenteret, der var ordineret af lægen, også faldt ind under reglen i personalehåndbogen. Han kontaktede derfor juridisk afdeling i Arbejdsgiverne for at få rådgivning herom.

Svar
Virksomheden er som udgangspunkt ikke forpligtet til at give medarbejdere frihed til læge- eller tandlægebesøg i arbejdstiden. Almindelige læge- og tandlægekontrolbesøg er derfor i udgangspunktet virksomheden uvedkommende.

For timelønnede medarbejdere følger det af vejledningen til sygedagpengeloven, at man under visse betingelser kan få frihed til læge- eller tandlægebesøg med løn.

Sygdom i form af delvis uarbejdsdygtighed er defineret som fravær, der sker som led i en behandlingsplan, og som omfatter to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge. Fraværet skal have et omfang på mindst 4 timer per uge inklusive transport og eventuel ventetid ved de ambulante behandlinger.

Hvis fraværet har det omfang, har medarbejderen ret til frihed med løn. Det kræves, at behandlingerne er et led i en behandlingsplan for samme lidelse, og der intet krav er om den tidsmæssige afstand mellem behandlingerne. Er fraværet omvendt under fire timer om ugen inklusive transport og ventetid, skal medarbejderen selv betale.

Det er under alle omstændigheder en betingelse, at behandlingen så vidt muligt lægges uden for arbejdstiden.

I denne situation var der tale om flere end to behandlinger, der var foreskrevet af lægen. Behandlingerne havde ligeledes en varighed på over fire timer per uge inklusive transport og ventetid, hvorfor medarbejderen havde ret til frihed med løn ved behandlinger på rygcenteret.

Hvis der i stedet havde været tale om en funktionær, og der forelå sygdom, der begrundede læge- eller tandlægebesøg, og fraværet var nødvendigt for at opnå helbredelse, ville funktionæren efter funktionærloven have ret til frihed med løn, forudsat at besøget ikke kunne være placeret uden for arbejdstiden.

Juridisk afdeling anbefaler, at man i personalehåndbogen tager stilling til, om medarbejdere skal have fri med eller uden løn, når almindelige kontrolbesøg ved læge eller tandlæge er nødt til at ligge i arbejdstiden. Hvis man som arbejdsgiver er i tvivl om, hvorvidt medarbejderen har fået ordineret ambulante behandlinger som led i en behandlingsplan, anbefales det, at man beder om en lægeerklæring.

”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos Arbejdsgiverne. Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.