23948sdkhjf

Flad mark bliver til 486 ferieboliger og 35.000 m2 feriecenter

Købmand Keld Hansen er glad. I 12 år har han haft planer om at bygge et feriekompleks, Søndervig Feriepark. Tirsdag kom det endelige ok til byggeriet, da forligskredsen bag planloven på Christiansborg gav projektet sommerhusstatus.

Søndervig Feriepark vil efter planen tælle 486 ferielejligheder og 35.000 kvm centerafcilieteter inklusiv og et badeland blande de største i Norden. 

Søndervig Feriepark indebærer en investering i niveauet 750 mio. kr. – 1 mia. kr. Den
forventede omsætning når ferieparken er fuldt udbygget er omkring 175 mio. kr. og der
forventes årligt 250.000 besøgende i centret samt omkring 350.000 overnatninger i selve ferieparken.

Længe undervejs
Købmand Keld Hansen har gået med planer for feriecentret i 12 år. 

I 2015 gav regeringen grønt lys til ti kystnære forsøgsprojekter, herunder Søndervig Feriepark.

Herefter banede 2016-revisionen af Planloven egentlig vej for byggeriet af Søndervig Feriepark, bortset fra, at den helt afgørende sommerhusstatus af feriehusprojektet manglede.

- Det er lige præcis den julegave, vi havde set frem til at få både i kommunen og hos folkene bag projektet. De har arbejdet hårdt for at få realiseret planerne om feriecenteret, og jeg har en fornemmelse af, at de glæder sig rigtig meget til at komme i arbejdstøjet og til at få taget det første spadestik, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard.

Et af Nordens største badelande
Centerfaciliteterne i Søndervig Feriepark bliver på cirka 35.000 kvm indeholdende aquaområde, legeland, spisesteder, mindre butik samt reception/loungeområde. Grønne områder og grøn energi vil være kendetegnende for ferieprojektet, hvor der arbejdes på at indtænke bæredygtige energiløsninger overalt, hvor det er muligt.

Parken vil indeholde et af Nordens største badelande på cirka 10.-12.000 kvm. Det er planlagt udformet som identiteten af Ringkøbing Fjord lagt under tag. Badelandet vil indeholde lokale enemærker i forenelighed med den omkringliggende natur. Lyngvig Fyr i kopiform vil være rutsjebanernes omdrejningspunkt og Ringkøbing Fjords udformning inddrages i form af strømkanaler ved udløbet af Skjern enge.

Byggeriet af centerfaciliteterne forventes påbegyndt i 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078