23948sdkhjf

Rambøll køber facadespecialist

Art Andersen, der er specialiseret i design af afskærmnings- og facadeløsninger, er netop blevet købt af Rambøll. 

Opkøbet af det København-baserede selskab løfter Rambølls ydelser inden for æstetiske og bæredygtige facadekomponenter og øger dermed spændvidden af helhedsløsninger inden for både arkitektur og ingeniørdesign. Således skriver Rambøll i en pressemeddelelse om opkøbet. 

- Vores kunder efterspørger i stigende grad løsninger, der bidrager til bæredygtigt byggeri, som både kan honorere krav til energieffektivitet og samtidig tilbyde et rart indeklima, hvor dagslys inviteres ind, mens uønsket støj holdes ude, siger Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll Danmark, om købet. 

Art Andersen har har medvirket til de markante facadeløsninger på eksempelvis FN Byen, Mærsk Tårnet og Tivoli Hjørnet.

Overtagelsen sker per 1. januar 2019. Art Andersens fem medarbejdere flytter til Rambølls hovedkontor i Ørestad i andet halvår 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125