23948sdkhjf

3D-printet beton giver nye muligheder

Nyt projekt skal udvikle næste generation 3D-betonprint, så teknologien for alvor kan gøre sit indtog på byggepladser

Den nye teknologi 3D betonprint i byggeriet skal rykkes fra at være eksperimentel til en reel og pålidelig konstruktionsmetode på linje med andre byggeteknologier.

I et nyt projekt kaldet N3XTCON skal byggeriets eksperter, sammen med branchen, og støttet af Innovationsfonden, blandt andet udvikle et computer-simuleringsværktøj, og nye betonprintere med tilhørende styring, så 3D betonprint kan indtænkes som pålidelig og ressourcebesparende konstruktionsmetode, der skaber helt nye muligheder ved fremtidige byggerier.

- 3D print-teknologien er ikke udviklet og moden nok til at rulle ud i stor stil i byggeriet endnu. En af de store udfordringer er, at det at printe med beton, er en fuldstændig ny og radikal anderledes måde at anvende beton på, siger projektlederen for N3XTCON, faglig leder Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut.

- Langt de fleste projekter rundt om i verden, som anvender 3D-printet beton, anvender en "trial and error" tilgang. Det vil sige, at man prøver sig frem mod et godt resultat, og opnår måske en god metode til et betonprint til en specifik opgave. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt i alle byggeprojekter, tilføjer han.

Store potentialer
Der ligger et stort potentiale i at automatisere fremstillingen af betonkonstruktioner ved anvendelse af betonprintere.

Først og fremmest ligger der nogle interessante produktivitetsforbedringer. Når teknologien er udviklet og modnet kan der printes skræddersyede betonkonstruktioner til markant lavere pris end i dag.

Betonkonstruktioner som er noget mere - og kan noget mere - end dagens standardiserede betonkonstruktioner som produceres på samlebånd. Samtidig åbner 3D betonprint i byggeriet op for store besparelser på byggematerialer.

- Hvis vi ved hjælp af viden om 3D betonprint kan skabe nye løsninger og for eksempelx minimere materialeforbrug med samme performance som konventionelle produkter, har vi som en tegnestue, der altid udvikler projekter ud fra et bæredygtigt mind-set, en klar markedsfordel på det globale marked. Her efterspørges netop disse løsninger i større og større grad, siger project manager Troels Dam Madsen fra Henning Larsen Architects A/S.

Herudover adskiller projektet sig fra langt de fleste projekter og eksperimenter med 3D betonprint i byggeriet ved at indtænke armering i printprocessen.

For at opnå flere af betonens store fordele og anvendelsesområder i konkrete og brugbare byggerier, skal betonen armeres.

I dag findes der ikke en industrialiseret, brugbar løsning til at armere de 3D-printede betonkonstruktioner. 
brahe

Derfor hedder det N3XTCON

Målet med N3XTCON er at udvikle 3D printteknologier som muliggør 3D print af fremtidens (næste generation (N3XT) af betonkonstruktioner (CON).
Nøglen – og der hvor projektet adskiller sig fra andre projekter – er især simuleringsværktøjet og armeringsstrategierne. På den måde kan en 3D-printproces under givne forhold og til en given opgave forudses, og dermed tilpasses uden brug af bekostelige – og ofte i blinde udførte – ”trial and error” forsøg.

Deltagere i projektet
- Teknologisk Institut
- Cobod International A/S
- Danmarks Tekniske Universitet
- CRH Concrete A/S
-NCC Danmark A/S
- Bjarke Ingels Group ApS
- Syddansk Universitet
- Henning Larsen Architects A/S
- Aalborg Portland A/S
- FB Gruppen A/S
- Pension Danmark A/S

Artiklen er en del af temaet 3D-printet byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078