23948sdkhjf

Kolding-entreprenør skifter direktør

Med virkning fra den 25. oktober 2018 har Stender Entreprise A/S i Kolding fået ny administrerende direktør.

Torben Molme har efter 10 år hos Stender valgt at søg nye udfordringer og afløses nu af Morten Nissen.  

Han har arbejdet som projektleder, projektchef, salgschef og afdelingsleder i entreprenørbranchen siden 2001. CV’et tæller ansættelser hos blandt andre Bodilsen Totalbyg, Jakobsen & Blindkilde, Danjord og Skanska.

- Morten kommer med en erfaring og en ballast fra mange års virke i branchen og passer godt ind i den fremtidige strategi, som der er lagt for Stender Entreprise, siger bestyrelsesformand Carsten Stender i en pressemeddelelse.

Stender Entreprise har traditionelt hentet en stor del af sin omsætning inden for byggeri til detailhandlen og er blandt andet i gang med at udvikle et 27.000 kvadratmeter på den tidligere Danfoss-grund i hjembyen Kolding.

Men med den nye strategi går Stender efter at udvide paletten til i højere grad også at omfatte bolig- og erhvervsbyggeri:

- Samtidig skal vi udvide vores geografiske område, så vi bliver meget mere synlige over hele Jylland, siger Morten Nissen.

Stender Gruppen er også aktiv på Sjælland, hvor man i disse år blandt andet står bag udviklingen af Greve Distributions Center, der bliver en fleksibel logistikpark med op mod 100.000 kvadratmeter bebyggelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.928