23948sdkhjf

Væltet kran lukkede vej på Amager

Ingen personer kom noget til, efter at en kran væltede på Tingvej på Amager torsdag morgen

En kran er torsdag morgen væltet på Amager i København.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter omkring klokken 07.30.

Det er sket på Tingvej, og det betyder, at vejen er spærret mellem Amagerbrogade og Hemsedalsgade.

Ingen personer er kommet til skade.

Politiet skriver ikke, hvad der har fået kranen til at vælte.

Men ifølge Danmarks Metrologiske Institut (DMI) oplever københavnerne torsdag morgen vindstød med op til 15 meter i sekundet.

Foruden politiet er også brandvæsenet til stede. Brandfolkene bistår politiet med blandt andet opsætning af afspærringerne.

Hovedstadens Beredskab oplyser desuden på Twitter, at uheldet betyder, at strømmen er gået flere steder i området.

Beredskabet forventer at forlade stedet omkring klokken 08.30.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126