23948sdkhjf

Robotterne er tættere på end du tror

Droner, 3D-print og anden teknologi er så småt på vej ind på byggepladserne.

Men det kunne godt gå hurtigere, mener en række af byggeriets organisationer.

Derfor er Dansk Byggeri, Tekniq, Arkitektskolen i Aarhus, Innobyg og Teknologisk Institut gået sammen om at afholde fem arrangementer, der skal gøre branchen klogere på, hvordan digitale løsninger og ny teknologi kan gøre hverdagen nemmere.

Den modulære robotplatform fra Robot At Work er en af de nye teknologier, man kan opleve på arrangementerne. En robotplatform, der på byggepladsen lynhurtigt kan opbygges til f.eks. at kunne male, skrue og afrense facader, og som både små og store virksomheder kan have glæde af. 

- Robot At Work kan mange af de ting, vi gerne vil fortælle om nye teknologier. For det første gør den virksomhederne mere effektive. For det andet sikrer den et bedre arbejdsmiljø, fordi den udfører de nedslidende opgaver. Og så er den nærmest allerede på markedet og kan nemt betjenes uden det store kendskab til robotter, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Tæt på ny teknologi
Arrangementsrækken er døbt ”Tæt på ny teknologi – Build 4.0”, og det første afholdes i Aarhus den 11. oktober. De næste finder sted i Næstved, Odense, Høje Taastrup og Aalborg i løbet af oktober og november.

Til arrangementerne udstiller regionale virksomheder deres bud på teknologiske løsninger til bygge- og anlægsbranchen. Det kan være kvalitetssikring med droner eller digitale plantegninger. Fælles for alle teknologierne er, at virksomhederne i princippet kan tage dem i brug med det samme.

- Arrangementet og de besøgende skal tæt på den nye teknologi. Det betyder, at vi ikke fortæller om fremtidens teknologier, men om dem, som allerede i dag bliver brugt på byggepladserne eller i tegnestuerne, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Der vil også være en række korte oplæg fra rådgivere, virksomheder og andre fra byggebranchen, som anvender nye teknologier i deres hverdag.

Ny teknologi nødvendig
El- og vvs-installatørvirksomhederne er blandt dem, der mærker, hvor hurtigt den teknologiske udvikling går.

- Det kan være en stor udfordring for vores virksomheder at tage den nye teknologi til sig. Men de er nødt til at øge produktiviteten i takt med, at der kommer mere gang i ordrebøgerne. Det kan Tæt på-arrangementerne inspirere til, siger underdirektør i Tekniq, Simon O. Rasmussen.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064