Meget stort svendestykke for byggerobot
Børsmillionerne, som Odico i Odense hentede ved en børsintroduktion på Nasdaq First North Denmark i juni, får ben at gå på. Det skriver fyens.dk.
Firmaet, som har udviklet en robotløsning til byggebranchen, har ifølge avisen hyret otte nye medarbejdere siden den 1. juli, herunder en ny produktionschef, en udviklingschef, en økonomichef og en salgschef. I dag er der 20 ansatte.
- Et meget stort svendestykke
Børsnoteringen skal slå hul på markedet, men der var også en interessant milepæl i det forgangne år - og årets største enkeltstående projekt, hvis 2017/18-årsrapporten står til troende:
En 200 m2 ruminstallation for tegnestuen Dorte Mandrup til Venedig-biennalen for Arkitektur. Det var en kompleks opgave, som blev gennemført som en totalentreprise, i hvilken Odico detailprojekterede, robotfremstillede og monterede installationen.
- En kronjuvel er måske så meget sagt, men man kan roligt kalde opgaven for et meget stort svendestykke. Og med så mange arkitekter samlet på et sted, har det været vigtig for os at vise, hvad vi faktisk kan lave, siger stifter og administrerende direktør Anders Bundsgaard Petersen, til fyens.dk.
Formgiver lige det du ønsker
Når Odico har fået de rette folk ind skal der for alvor gang i udviklingen af forretningen. Pengene fra børsnoteringen vil firmaet bruge til at rykke sig fra at være en projektorienteret virksomhed til at være en international volumenforretning med fokus på salg af robotløsninger baseret på sin ”Factory-on-the-Fly”.
Fik 3.632 nye aktionærerDa Odico gik på børsen Nasdaq First North Denmark i juni i år var interessen stor. Firmaets udbud af op til 30 millioner kroner nye aktier blev særdeles positivt modtaget af både professionelle og private investorer. Samlet blev der tegnet for 120,4 millioner kroner - svarende til tegning af maksimum udbuddet fire gang – i firmaet. Odico fik et bruttoprovenu på 30 millioner kroner og en markedsværdi på 118 millioner kroner. Med fuldtegningen fik robotfirmaet tegninger fra 3632 investorer. |
Løsningen består af en transportabel industrirobot, Odicos skæreværktøj monteret i en tilpasset skibscontainer samt firmaets softwareplatform. Containeren kan således let transporteres rundt til byggepladser, og formskære materialer som rockwool, metal, plastik, skum eller marmor i lige den form, brugeren ønsker.
Fremgangen var mindre end ventet
Børsnoteringen og de efterfølgende ansættelser er kommet i et 2017/18-regnskabsår, hvor Odico igen øgede på top og bundlinjen.
Overskuddet efter skat på knap 340.000 kroner var noget under det forventede niveau på en million kroner.
- Afvigelsen skyldes højere omkostninger end forventet i særdeleshed i forbindelse med afslutningen af et markedsføringsmæssigt strategisk vigtigt projekt i 4. kvartal samt øgede indirekte IPO-omkostninger, skriver Odico forklarende i sin 2017/18-årsrapport.
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 4,108 | 3,588 |
Resultat før finansielle poster | -1,890 | 0,308 |
Resultat efter skat | 0,339 | 0,074 |
Akriver i alt | 35,582 | 7,277 |
Egenkapital | 27,578 | 1,150 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30.06.2018. | ||