Vojens Andels-Boligforening klar med nyt boligprojekt
30 almene familieboliger på i alt 3.100 m² ser snart dagens lys i det sønderjyske.
På Nørregade i Vojens har foreningen netop udbudt et nyt byggeprojekt bestående af fire punkthuse i to og tre etager.
Det samlede areal udgør 3 100 m², og herudover er det planen at etablere birum i form af skur og miljøstation.
I forbindelse med udbuddet oplyser bygherren, at byggeriet skal opføres med bagmure og skillevægge i letbeton- og helvægselementer samt facader af teglsten. Tagdækningen udføres med tagpap, mens vinduer og døre skal være træ/alu.
Licitationen er opdelt i 17 fagentrepriser, som tildeles efter kriteriet laveste pris. Fristen for at komme i betragtning til byggeriet er den 6. maj 2011.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.