23948sdkhjf

Boligselskab klar til at opføre ’Fremtidens Plejehjem’

70 almene ældre-/plejeboliger i lavenergiklasse 2015 ser snart dagens lys i Aalborg Kommune. Nørresundby Boligselskab har netop udbudt projektet i hovedentreprise.
Med intensionen om at tilbyde den bedst mulige service til ældre og skabe en fremtidsorienteret arbejdsplads for personalet, lancerede Aalborg Kommune i 2009 visionen om ”Fremtidens Plejehjem – Trivsel og Teknologi”.

Projektet er et forsøg på delvist at se ind i fremtiden og anvende den nyeste velfærds- og robotteknologi, som kan medvirke til, at beboerne kan være mere selvhjulpne og dermed får en bedre livskvalitet.

Totalrådgiveren blev fundet i april måned sidste år, hvor et team bestående af Grontmij Carl Bro, Østergaard Arkitekter, Nørkær+Poulsen Arkitekter, Metopos samt Innovation Lab løb med sejren foran seks andre rådgiverteams.

Projektet er nu så langt i processen, at bygherren, Nørresundby Boligselskab, har sendt byggearbejdet i udbud som hovedentreprise.

Boligselskabet oplyser, at de 70 boliger på får et samlet areal på 5.600 m². Hertil kommer servicearealer på 700 m², et fælleshus på 300 m² samt et aktivitetscenter på 700 m². Byggeriet skal overholde energikravene for klasse 2015 i BR 2010.

Det er planen at give 5-8 firmaer mulighed for at byde på hovedentreprisen, der tildeles efter kriteriet laveste pris. Fristen for at komme i betragtning til prækvalifikationen er den 11. april 2011.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121