23948sdkhjf

Byggerobot tordner ind på børsen

Med over 3.600 nye aktionærer henter Odense-firmaet bag en ny robot til byggeriet 30 mio. kr. på en børsnotering

Building Supply fik i sidste uge en snak med robotfirmaet Odicos administrerende direktør Anders Bundsgaard om forventningerne til firmaets entré på børsen, som på det tidspunkt stadig var undervejs.

Fra direktøren lød det, at interessen havde været over al forventning med stort fremmøde på firmaets investormøder rundt om i landet.

Den interesse har så nu udmundet sig i en fuldtegning. Det kom frem med offentliggørelsen af udbuddet af nye aktier i forbindelse med firmaets børsintroduktion på Nasdaq First North Denmark. 

Odicos udbud af op til 30 mio. kr. nye aktier er blevet meget positivt modtaget af både professionelle og private investorer. Samlet er der tegnet for 120,4 mio. kr. - hvilket svarer til tegning af maksimum udbuddet 4 gang – i firmaet, som har udviklet en særlig robot til byggeriet

Odico får et bruttoprovenu på 30 mio. kr. og en markedsværdi på 118 mio. kr. med det succesfuld udbud. Med fuldtegningen har robotfirmaet modtaget tegninger fra 3632 investorer. 

Fra projekt- til volumenforretning

Pengene fra børs-entréen vil Odico bruge på for alvor at få hul på markedet ved at rykke sig fra at være en projektorienteret virksomhed til at være en international volumenforretning med fokus på salg af robotløsninger baseret på Odicos ”Factory-on-the-Fly”.

Løsningen består af en transportabel en industrirobot, Odicos skæreværktøj monteret i en tilpasset skibscontainer samt firmaets softwareplatform.

- Vi har nu fået kapital til at udvikle vores forretning og forsætte den vækstrejse vi har været på gennem de sidste 6 år. Med mere end 3600 nye aktionærer lægger vi derfor fra land med en stor portion medvind, og glæder os til at forsætte vores rejse som børsnoteret selskab, sammen med alle vores nye aktionærer, siger administrerende direktør Anders Bundsgaard i selskabsmeddelelsen om udbuddets resultat.

Større planer end tidligere
I processen med at finde kapital til den videre udvikling af Odico var det tidligere planen, at man ville hente penge på børsen i Sverige. De planer blev droppet, da nye folk i bestyrelsen kom med nye idéer og et andet  ambitionsniveau, har Odico-direktøren også fortalt

- Da vi startede med casen og rejsen var det april sidste år. Der er løbet meget vand gennem åen siden. Nu er vi er blevet skarpere på, hvor meget kapital vi skal tage ind, sagde Anders Bundgaard tidligere til Electronic Supply.

Første handelsdag for Odico på Nasdaq First North Denmark forventes at være den 2. juli 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093