23948sdkhjf

Sjællandsk VVS’er køber kollega

Finn L. & Davidsen vokser til næsten 150 medarbejdere

Det er ønsket om at styrke tilstedeværelsen omkring Køge, som nu har fået Finn L. & Davidsen A/S fra Haslev til at investere i et opkøb af Henning Carlsen VVS A/S.

Ifølge Lasse Houengaard, der er indehaver af Finn L. & Davidsen, er valget faldet på Henning Carlsen VVS, fordi det er en virksomhed, der arbejder ud fra det samme sæt af værdier, som det er tilfældet i hans egen virksomhed.

Lasse Houengaard har et rigtig godt kendskab til Henning Carlsen VVS, idet han og indehaver Thomas Thyge har været venner siden 1990’erne, hvor de begge stod i VVS-lære hos Emil Holst i Køge.

- Dermed er de bedst mulige forudsætninger for en fusionering af selskaberne tilstede, mener han.

Henning Carlsen VVS er en af Køges ældste VVS-virksomheder og beskæftiger i dag 15 medarbejdere.

Virksomheden bliver med fusionen den femte afdeling i Finn L. & Davidsen, som dermed vokser til næsten 150 medarbejdere med aktiviteter inden for el, vvs, forsikring, entreprise og energirenoveringer. 

Foruden Haslev og Køge har Finn L. & Davidsen afdelinger i Kastrup, Brøndby og Roskilde. Virksomheden realiserede i 2016/17 et overskud på 8,7 mio. kroner før skat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097