23948sdkhjf

Vesterport vil opføre boliger i lavenergiklasse 2020

I Frederikshavn er 84 nye boliger på tegnebrættet hos Boligforeningen Vesterport. Det knap 8.000 m² store byggeprojekt ventes at koste op mod 75 mio. kroner.
I april 2013 skal 84 nye præfabrikerede modulboliger med tilhørende multihus stå klar til indflytning i Frederikshavn.

Bag planerne står Boligforeningen Vesterport, som netop har udbudt kontrakten på færdigprojektering og udførelse af byggeriet.

Vesterport oplyser i forbindelse med udbuddet, at det samlede bruttoareal vil udgøre ca. 7.840 m², og at byggeriet skal kunne leve op til kravene i lavenergiklasse 2020.

Budgettet for byggeriet er 68-75 mio. kroner ex. moms, og planen er at give 1-5 aktører mulighed for at byde på projektet i prækvalifikation.

Fristen for at komme i betragtning er den 20. april 2011. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079