Godt indeklima: Teknologi eller arkitektur?
Af Rasmus Gregersen
Skaber den nyeste teknologi et bedre indeklima? Eller er det i højere grad materialevalg og gennemtænkt rumdeling, der skal til for at forbedre indeklimaet?
Det er noget af det, som projektet Sunde Boliger i Holstebro skal finde svar på. Projektet, der er støttet af Realdania, består af tre typehuse, som er bygget med hver sin tilgang til det at skabe et godt indeklima.
Projektet er ifølge antropolog Mia Kruse Rasmussen fra Alexandra Instituttet et godt eksempel på, hvorfor det giver mening at inddrage antropologiske metoder i udvikling og evaluering af byggeri:
- Hvis man vil forstå indeklimaet i boliger, er det vigtigt, at man ikke kun inddrager de kvantitative målinger fra ingeniørerne, men også får samspillet med fra de mennesker, der bor der. Mennesket er ikke en rationel aktør, og der er mange forskellige ting på spil i vores hverdag, som påvirker den måde, vi handler på. Det påvirker både vores indeklima og vores energiforbrug. Så hvis vi vil arbejde med at ændre folks energivaner, er vi nødt til at forstå det liv, der bliver levet i husene. Det er det, vi kan gennem interviews og observationer, siger Mia Kruse Rasmussen i en pressemeddelelse.
Husene stod færdige i foråret 2017, og netop nu måler ingeniører fra Moe på forskellige indeklimaparametre for at se, hvordan husene performer.
Når der flytter familier ind i husene, skal Alexandra Instituttet gennemføre den kvalitative del af evalueringen. Her vil man blandt andet undersøge, hvordan familierne oplever huset. Om de bruger huset som forventet. Og hvis de ikke gør, hvad skyldes det så?
- Tanken er, at vi skal ud og interviewe familierne, allerede inden de flytter ind i husene for at få en bedre fornemmelse af, hvordan deres familieliv ser ud. Når de så er flyttet ind i deres nye hjem, snakker vi med dem efter en måned og igen efter et år. På baggrund af det laver vi en kvalitativ analyse af deres oplevelse af, og hverdag i, huset, fortæller Mia Kruse Rasmussen og fortsætter:
- Vi lægger vægt på praksis, som vi ved har indflydelse på indeklimaet. Hvad gør de for eksempel, når de laver mad? Husker de at lufte ud? Tørrer de deres tøj indenfor? Vi spørger ind til konkrete parametre, som, vi ved, har en betydning. Men vi spørger også ind til, hvordan livet ser ud i huset. Vi ved, at de performance-målinger, vi har på huset, må sammenholdes med beboerne i huset. Det er kombinationen af elementerne, der skaber det endelige resultat, forklarer hun.
No-tech-, Now-tech og Yes-techSunde Boliger er et eksperimentbyggeri, som består af tre typehuse i Holstebro, der er bygget ud fra forskellige principper: No-, Now- og Yes-tech. I No-tech huset har man bevidst undladt at bygge en masse teknologi ind, som kan hjælpe med at skabe et bedre indeklima. Man har fokus på valg af materialer og ruminddeling, der kan være med til at skabe et bedre indeklima. Børnenes legetøj er rykket ud af værelserne, og der er et separat legerum. Køkkenet er adskilt fra resten af huset. De ting som man ved har en effekt på indeklimaet, har man forsøgt at tage højde for i byggeprocessen. Now-tech huset er anno 2015 og bygget i forhold til dagens standarder. Yes-tech huset er udstyret med ny teknologi. Det gælder en bedre emhætte, loftventilation og forskellige andre ting. - I Sunde Boliger bliver det spændende at se, om familien i Yes-tech-huset kan finde ud af den teknologi, der er, og om de husker at bruge den. Husker de at tænde emhætten? For teknologien virker kun, hvis der er nogen til at aktivere den, siger Mia Kruse Rasmussen. - Og i No-tech huset er det interessant at se, om de arkitektoniske greb giver mening. Det gælder for eksempel forsøg med at adskille de kilder, der forurener og samler meget støv. Det er fint tænkt at tage disse kilder ud af de rum, hvor folk skal sove. Men hvis folk alligevel tager deres tøj af inde i soveværelset, fordi de synes, at det er mere praktisk, så opnår man ikke den effekt, man havde forudset, fortsætter hun. |
