23948sdkhjf

C.F. Møller-projekt vinder international pris

Under årets WAN Awards er ”Siloetten” i Løgten netop blevet kåret som ”Residential of the Year” foran projekter fra bl.a. New York, Shanghai og Hamburg.
I Løgten nord for Aarhus indviede udviklingsselskabet Løgten Midt A/S sidste år 21 nye boliger, som er etableret i byens nedlagte silokompleks.

Ombygningen af den 36 meter høje kornsilo blev i 2010 præmieret med Aarhus Kommunes Arkitekturpris, og fredag i sidste uge blev projektet kåret som ”Residential of the Year” af det internationale magasin, World Architecture News.

”Silouetten” er tegnet af Arkitektfirmaet C. F. Møller i samarbejde med Christian Carlsen Arkitektfirma, og duoen roses bl.a. for sin måde at genbruge den gamle silo på:

- Efter mange timers intens diskussion lykkedes det dommerpanelet at skære det store udvalg ned til en håndfuld kandidater, og udpege Arkitektfirmaet C. F. Møller og Siloetten som en sikker vinder – især for den raffinerede rumlige bearbejdning og det innovative, bæredygtige genbrug af siloen, skriver juryen bl.a. i en kommentar.

- Siloetten er for længst blevet genstand for stor international interesse, både som et usædvanligt eksempel på genbrug af et tidligere industriminde, og for sine kvaliteter som et 'landligt højhus' der tilbyder anderledes boformer end de gængse, forklarer Julian Weyer, arkitekt og partner hos C.F. Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109