23948sdkhjf

A. Enggaard klar med nyt stort projekt i hjembyen

300 boliger i det hastigt voksende Aalborg Øst skal opføres side om side med arkæologiske udgravninger.

200 rækkehuse og omkring 100 etageboliger kan være på vej i området mellem Gigantium og Aalborg Universitet i Aalborg Øst.

Det er A. Enggaard og PKA, der står bag planerne om et nyt boligområde med navnet ”Tranders Høje”

- Det nye boligområde Tranders Høje ved universitetet i Aalborg Øst er en videreudbygning af Da Vinci-parken og skal understøtte den høje efterspørgsel efter rækkehuse og etageboliger i Aalborg, fortæller projektudviklingschef Morten Løgsted fra A. Enggaard.

Boligkvarter med jernalderhistorie
Opførelsen af de 300 boliger skal foregå sideløbende med Nordjyllands Historiske Museums arbejde i området. Den 3. april tog museets arkæologer hul på de første udgravninger, og det er A. Enggaards vision at skabe en projektidentitet, der afspejler de arkæologiske fund fra den ældre jernalders bopladser.

Netop temaet fra de tidlige bosætninger er derfor indtænkt i helhedsplanen, blandt andet i form af navngivning og indhold af fællesområder.

- Udgravningerne ved Tranders Høje er et meget unikt og omfattende projekt, som strækker sig over omkring fem hektar, siger museumsinspektør Lars Egholm Nielsen, der forventer, at udgravningerne vil strække sig over en periode på op mod to år:

- I samarbejde med A. Enggaard har vi derfor delt udgravningerne op i etaper, så byggeriet kan foregå sideløbende i området, fortæller han.

Lokalplanen er nu i politisk behandling og forventes vedtaget til efteråret, hvorefter byggeriet påbegyndes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094